2016 - Sct Georgs Gildet i Faaborg

Go to content

Main menu:

2016

Om gildet > Gildemesteren
Gildenyt
December 2016

Kære Gildebrødre.
Den næste person der kom ud af Postkarreten, og den sidste var en gammel mor lille med
ildpotten. Hun frøs, men hendes øjne strålede som to klare stjerner. Hun bar en urtepotte
med et lille grantræ. det vil jeg pleje og passe, så det bliver stort til juleaften, når fra gulvet
op til loftet, og gror med tændte lys, forgyldte æbler og udklipninger. Ildpotten hun har
med varmer som en kakkelovn. Jeg tager eventyr bogen op af lommen og læser højt, så at
alle børnene i stuen bliver stille, men dukkerne på træet bliver levende og den lille engel af
voks, øverst oppe i træet med knitterguldsvingerne, flyver fra den grønne top og kysser
små og store inde i stuen, ja de fattige børn med, som står udenfor og synger julesangen
om stjernen over Betlehem.
Gildebrødre og familie i ønskes alle en rigtig glædelig jul.
Arnulf Øverland en norsk digter som levede fra 1899 - 1968. Har skrevet
følgende:
Jeg sidder med tag over hovedet,
har brød og natteleje og en som vil dele med mig.
Mere kan ingen eje.
Jeg glæder mig til at se mange gildebrødre og ledsager
til vores julegildemøde d. 15 december.
Med gilde hilsen
Jytte

Gildenyt
November 2016

Kære gilde brødre.
Ja så går vi ind i november, som kan indeholde blæst - regn ja i det hele taget rigtige sure
dage. Men vi kan da se frem til at julen begynder sidst i november. Ja vi lægger jo ud med
julemarked den 25-26 november, som jeg håber kommer til at gå rigtig godt. Den mand
der kom ud af vognen i november, havde en voldsom snue, brugte lagen og ikke
lommetørklæde, og alligevel skulle han følge pigerne i kondition! sagde han, men
forkølelsen gik ikke over, når han kom til at hugge, og hugge brænde det ville han, for han
var savskærermester for lauet. Aftenerne tilbragte han med at skære skøjter, han vidste at
om ikke mange uger havde man brug for det fornøjelige skotøj.
Stille ,hjerte sol går ned,
sol går ned på heden,
dyr går hjem fra dagens bed
storken står i reden.
Stille ,hjerte sol går ned.
Tavshed over hedesti
og langs veje krumme.
En forsinket humlebi
ene høres brumme.
Stille, hjerte, sol går ned.
Jeppe Aakjær
Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer Gildebrødre og venner til foredraget med Ruth
Espersen d. 25 november, som vil fortælle om sin tid i Kong Frederik IX køkken fra 1965-
1967.
Med Gildehilsen
Jytte.

Fellowship Day
27. oktober 2016

Ja, i undrer jer nok over at vi senere skal synge Venner ser på Danmarks kort, ja, hvorfor
nu lige den. Jo, vi har nok alle sammen nogle byer vi føler en vis tilknytning til. Steder,
hvor der bor personer, som vi føler, at vi er en del af, har været med i deres fællesskab.
Efter hånden glider nogle personer måske lidt væk. Kontakten kan til tider være svær at
holde vedlige.
Jeg har en del venner, men efter hånden tager ens egen familie jo også tid.
Jeg vil berette lidt fra min ungdom, tiden inden der blev stiftet familie. Jeg havde mange
venner/ bekendtskaber rundt omkring i landet og med mange pudsige historier, ting vi har
oplevet sammen. I mit voksenliv har jeg altid beskæftiget mig med børn. Margit og jeg
arbejdede på Børnely i Svendborg. Margit kom fra Tåsinge. En aften havde vi været til bal
på Vindeby kro. Der var en ung mand, der ville følge os hjem til Margits forældre. Det var
en god travetur, da Margit boede i Nyby.
Vi fik travlt med at komme videre i vores liv.
Mange år senere løb vi på hinanden igen. Margits mand kom til at arbejde på samme gård
som Ole. Siden har vi holdt kontakten ved lige med besøg eller julekort.
Jeg kom videre til Kerteminde på Spædbørns hjem, der traf jeg Hanne og vi kom hurtig i
kontakt. Det var dengangder var bal på Munkebo Bakke. Hanne havde Scooter, så det var
nemt at komme afsted. Hannes familie og vi kommer meget sammen. Jeg har en sjov
historie fra Munkebo Bakke. Hanne havde natte vagt og skulle hjem – men jeg havde ikke
lyst. Hvordan kom jeg så hjem. Der var en ung mand, der kørte mig hjem. Men av det var
Hannes ven, den var ikke god. Nå, men venskabet holdt.
Den næste by, jeg vil fortælle om, er Horsens. Der blev jeg privat barnepige ved en
Godsejer. Der var 3 børn, som jeg skulle tage mig af dag og nat. Det var et dejligt sted.
Der var en forpagter på gården, som også havde 3 børn. De legede meget sammen alle 6.
Jeg var der i 3 år. Så var det, det mere alvorlige og spændende ting, der tog over. Ja, det
blev så Faaborg, der blev den næste by. Her i efteråret har jeg haft besøg af Forvalteren
fra Horsens. Vi har ikke set hinanden i mange år, så der var meget at snakke om. Men hvor
var det dejligt.
Det var lidt om mit fællesskab samt personer, der har betydet meget for mig og min
familie.

Gildenyt
Oktober 2016

Kære Gildebrødre.
Den næste person der kom ud af Postkareten var en proprietær, der tænkte på
sædemåned, på jordens pløjning og behandling, ja også lidt på jagternes fornøjelse. Han
havde hund og gevær og han havde nødder i sin taske, knik knak! Rædsom meget gods
førte han med sig, og en engelsk plov, han talte landøkonomisk, men man fik ikke meget at
høre for hosten og hiven.
Ludvig Bødtcher har skrevet følgende lille digt:
Jeg fletter helst til dig min krans,
brunlig høst i aftenglans!
Når leens klang fra fjerne vang
blander sig mildt med droslens sang.
Med Gildehilsen
Jytte

Gildenyt
September 2016

Kære Gildebrødre!
Den næste person, der kom ud af vognen, var igen et mandfolk, maler af profession,
kulørmaleren, det fik skoven at vide, bladene måtte skifte kulør, men dejligt, når han ville
det. Rød, gul, brun kom skoven snart til at se ud. Mester fløjtede som den sorte stær, var
en flink arbejder og hængte den brungrønne humleranke om sit ølkrus, det pyntede og
pynt havde han øje for. Her stod han nu med sin farvepotte, den var hele hans rejsegods.
Der er skrevet mange gode sange som hører ind under september. Det lysner over agres
felt er en af dem, og det er en jeg holder meget af. Er der noget dejligere end at traske
langs et brombærhegn. Måske kan vi også være heldig at finde nødder, hyldebær og andet
til at nyde i vinterens mørke stunder. En anden sang er: Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå, som før ved forårstide.
Med Gildehilsen
Jytte

Friluftsgildehal
Tirsdag 16. august 2016

Kære Ulla kære Gildebrødre!
Det glæder os, at du igen har lyst og overskud til at komme ind i Sct. Georgs Gildet. Du
skal være så hjertelig velkommen og du skal vide, at gildet er nøjagtig, hvad dets
medlemmer gør det til. At vi alle har et fælles ansvar for gildets trivsel.
Sidste år til friluftsgildehallen fortalte jeg om vores birketræ. Jeg bliver lidt i botanikken
igen. I år er det vores store lindetræ eller lindetræer i almindelighed.
Linden er en varmekrævende plante, som også kaldes for kærlighedens træ. Den blomstrer
i juli måned og den fine duft tiltrækker mange insekter. Linde træer kan blive meget
gamle op til en 300- 400 hundrede år. Hvor gammelt vores er ved vi ikke. Om sommeren
når lindetræet er i blomst er det helt levende af bier, vi har ikke selv bier, men der er nok
andre der får glæde af deres nektar, så vi kan købe honning og det er jo et dejligt produkt,
som kan bruges til mange ting.
Holder der en bil under træet, bliver den noget så klistret. Det er honning dug, som er
bladlusenes ekskrementer og det består af sukkerstof. Når blomstringen er overstået, har vi
og vores nabo en masse små møllevinger. De kan også anvendes til noget, hvis lysten er
der blandt andet til te og snaps, sikkert også i medicinalindustrien. Der findes også en
opskrift på Lindeblomst–bitter.En stor håndfuld friske lindeblomster overhældes med 3 dl.
Snaps. Lad det trække en uges tid. Filtrer gennem et kaffefilter og snapsen er klar til brug.
Den kan eventuelt fortyndes med snaps. Smagen bliver rigtig god, hvis den får lov til at
hvile ½ års tid.
Der er ca. 20 arter af Lindetræer bla. Storbladet – Småbladet og blomsterende. Lindetræ er
blevet brugt til møbler - legetøj-stammebåde og dagligdags redskaber. Gennem mange år
blev der også lavet bast. Tegnekul kan det også bruges til. Det er let og enkelt at lave sit
eget tegnekul. Her får i opskriften hvordan tegnekullet laves.
Træet hugges i staver på 1X1X10cm.
Læg en god håndfuld i en kagedåse.
Hug et hul i bund og top med en dolk.
Sæt kagedåsen på et bål med god varme,
når vandet er væk og man kan se en blå flamme er kullet færdig.
I urtiden var det et af vores vigtigste træer.
Der er mange sjove historier om lindetræet.
Astrid Lindgren har blandt andet skrevet: Suser min Lind synger min Nattergal. Det kan
sikkert også forekomme i vores tid.
I Viborg er et stort Lindetræ ved at ødelægge et stort stendige. En bevaringsplan fra 1972
omfatter hele miljøet, som hedder Latinkvarteret. Derfor må træet ikke fælles men stynes.
I Tønder har de også en god historie et Lindetræ og en cafe. (Klostercafeen).
Siden 1700-tallet har linden vokset ude foran Kloster Cafeen – og er døbt Torve – Linden.
Lindetræet er et udtryk for” Tønders sjæl” aktive og energiske borgere, der gør en
ekstraordinær indsats for byen og omegnen. Lindetræet har altid været elsket og en
tradition i Tønder men i 1950 var Lindetræet faldefærdig, og blev erklæret farligt at lade
stå. Kommunen valgte for at undgå optøjer, at fælde Lindetræet natten til d.26. juli 1950.
Kommunen lovede at plante et nyt træ samme sted – men det skete ikke. Men året efter
den 26. juli 1951 samledes en gruppe borgere med fotograf, der blev plantet et nyt
Lindetræ. Det blev udført med et særligt ritual lindens fod blev døbt med okseblod. De
første år markeres fødselsdagen med store arrangementer. I nyere tider mødes en gruppe
borger hvert år drøfter byens og omegnens hverdag og udvikling. Mens de nyder en kop
kaffe på Kloster cafeen, og hvem der det år skal have diplom. For at gøre en indsats for
byen. Ja det var lidt om lindetræet i Tønder. Man får jo næsten lyst til at besøge Tønder
og nyde en kop kaffe på torve cafeen.
I Odense er der jo også en restaurant der hedder under Lindetræet, og mon ikke der er
andre steder i landet der findes lignende steder.

Gildenyt
august 2016
Kære Gildebrødre.
Ja så er vi tilbage i trædemøllen efter en forhåbentlig god sommer. Selv om vejret ikke har
vist sig fra sin pæne side, der har da også været solskin ind imellem, hvor strand og
terrasselivet har kunnet nydes.
Men august kan da også være ganske god vejrmæssigt til driver livet. Så tilbage til livets
kalender.
I august kom mutter, madame August, frugthandlerske i tøndevis, ejerinde af mange
hyttefade. Landmand i stor krinoline; hun var fed og varm, tog del i alt, gik selv med
ølbimpel til folkene ude på marken.
" Æde sit brød i sit ansigts sved,skal man," sagde hun ,"det står i bibelen; bagefter kan
man holde skovbal og høstgilde!" Hun var mutter. Den 29 August har Vilh. Grønbech
skrevet: Vi har intet andet at gøre, end at sætte vort væsen ind i det nu, som er os beredt,
at tage imod de forudsætninger, som fortiden har skabt uden at spørge os om vort ønske,
og så til gengæld forme en skæbne til dem der skal komme efter os.
Med Gildehilsen
Jytte

Gildenyt
juni - juli 2016
Kære Gildebrødre.
De næste måneder i livets kalender er jo som alle ved Juni og Juli. Nu kom der en ung frue
frem og der blev råbt inde fra vognen. Ung og fin, stolt og nydelig var hun, og var født til
at holde gilde, kunne man straks se. Hun holdt gilde på den længste dag i året, så man
kunne få tid til at spise alle de retter mad hun havde med. Hun havde råd til at køre i egen
vogn, men kom dog med posten som de andre, hun ville dermed vise at hun ikke var
hovmodig. Alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius. Han var
ved magt sommerklædt og med Panama - hat. Kun lidt rejse tøj havde han med sig, for det
var så besværligt i var-men. Han havde kun badehætte og svømmebukser, ja det var jo
ikke me-get.
Ja gildebrødre så vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer.
Med Gildehilsen
Jytte.

Gildenyt
Maj 2016
Kære Gildebrødre.
Fra de tolv med posten kom der i maj en dame ud af vognen."Frøken maj" sagde hun. Hun
var i sommertøj med galocher, hun havde en bøgeblade grøn silkekjole på, anemoner i
håret, og hun duftede dertil sådan af skov-mærker, så skildevagten måtte nyse. Gud
velsigne dem! sagde hun, det var hendes hilsen. Hun var nydelig, og sangerinde var hun,
ikke på teatre, men inde i skoven, ikke i teltene, nej i den friske skov gik hun og sang for
sin egen fornøjelse. hun havde i sin sypose Christian Winthers Træsnit, for de er som
skoven selv, og smådigte af Richardt, de er lige som skov-mærker.
Med gildehilsen Jytte

Sct Georgsildehal
27. april 2016
Kære Gildebrødre!
Vi har lige optaget Kirsten Lund i vores Gilde. Et stort velkommen skal lyde til dig Kirsten,
og jeg håber, du vil befinde dig godt i Sct. Georgs Gildet.
Vi har i aften hørt Sct. Georgsbudskabet og aflagt vores gildeløfte.
Sagnet om Sct. Georg.
Har vi sikkert hørt mange gange, men jeg vil nu alligevel fortælle det igen i aften.
Det sagn som er mest brugt af spejdere og Sct. Georgs Gilder er sagnet om Georgius. Han
blev født i Kappadokien i Lilleasien på kejser Diokletians tid. Da han fyldte sytten, blev han
soldat i kavaleriet, og der gik snart ry om hans og dygtighed i våbenbrug og mandig idræt,
og han blev kendt for sin tapperhed og gode dyder.
På sin færden kom han langt omkring. Han kom en dag til den lille by Salem i Lykien, helt
ude ved Middelhavets kyst.
Der huserede et skrækkeligt uhyre, det var en meget grådig drage. Der var mange, der
havde prøvet at dræbe den, men uden held. Der var så blevet lavet en aftale med dragen,
at den skulle vogte landet mod til gengæld at få 2 får – Nå men fårene slap jo op, og hvad
så. Så var det befolkningen det gik ud over.
Men Georgius fældede jo selvfølgelig dragen, og led martyr døden den 23. april år 303
efter Kristi fødsel. Georgius er senere under navnet Sct. Georg eller Sct. Jørgen, blevet
dyrket som helgen, særlig rytternes helgen. Middelalderens ridderskab valgte også
Georgius som helgen, og derfor er det også naturligt at spejdere og gildebrødre har valgt
ham som forbillede og hvert år samles for at forny deres spejder og gildeløfte.
Da jeg skulle finde emner til i aften goglede jeg spørgsmålet. Har der været drager i
Danmark?
Og fik blandt andet dette svar.
Mysteriet om dragerne. Hvorfor findes dragemyten på alle kontinenter? En 70.000 år
gammel slangehule for forskere til at spørge sig selv, om den kan have sine rødder tilbage i
menneskehedens vugge.
Dragen er verdens mest udbredte fabeldyr. På alle kontinenter og i næsten alle kulturer ,
har menneskene deres egne fortællinger om store skællede dragevæsner, og hvorfor har vi
mennesker dette til fælles.
Snublede vi for længe- længe siden over enorme fossile dinosaurkranier, kløede os i
nakken og tænkte: drage? Eller ligger der ideen om et væsen dybt, dybt i os fra vores
civilisations tidligste morgen?
Dragen har ikke altid været betragtet som et fantasidyr. Den var beskrevet som virkelige
dyr i opslagsværker til langt op i 1700- tallet – hvor de derefter kom på listen over
skabninger, som der formodentlig ikke fandtes.

Gildenyt
April 2016
Kære Gildebrødre!
Marts,March!" råbte den fjerde og stødte til den tredje." Marts, march! Ind i vagten, her er
punch! Jeg kan lugte den! "Men det var ikke sandt, han ville narre april, dermed begyndte
den fjerde fyr. Han så ud til at være rask på det; han bestilte nok ikke meget, men holdt
mange helligdage." Op og ned er det med humøret!" sagde han, "regn og solskin,flytte ud
og flytte ind! Jeg er også flyttedagskommisær, jeg er bedemand, jeg kan både le og
græde. Jeg har sommertøj i kufferten, men være meget galt at tage det i brug. Her er jeg!
Til stads går jeg i silkestrømper og med muffe. "Hvem er hun? - den heks april en djærv
april med bølger og byger, bølger uden hvil, et uvejrshav, der bedst som sneen fyger, kan
åbne sig med tusind forårssmil. Med øret kildent for sin tales kunst, men bryder ord...
Med hende vil jeg flane! ad grønne skrænter...når lidt sol vi få. Hun er en brise fra søen -
svulm, min fane! sort eller hvid, jeg ved, at hun er svane. det er kun gæs, som er
bestandige grå. Kære Gildebrødre.
Marts,March!" råbte den fjerde og stødte til den tredje." Marts, march! Ind i vagten, her er
punch! Jeg kan lugte den! "Men det var ikke sandt, han ville narre april, dermed begyndte
den fjerde fyr. Han så ud til at være rask på det; han bestilte nok ikke meget, men holdt
mange helligdage."
Op og ned er det med humøret!" sagde han, "regn og solskin,flytte ud og flytte ind! Jeg er
også flyttedagskommisær, jeg er bedemand, jeg kan både le og græde. Jeg har sommertøj
i kufferten, men være meget galt at tage det i brug. Her er jeg! Til stads går jeg i
silkestrømper og med muffe.
"Hvem er hun? - den heks april en djærv april med bølger og byger, bølger uden hvil, et
uvejrshav, der bedst som sneen fyger, kan åbne sig med tusind forårssmil. Med øret kildent
for sin tales kunst, men bryder ord...
Med hende vil jeg flane! ad grønne skrænter...når lidt sol vi få. Hun er en brise fra søen -
svulm, min fane! sort eller hvid, jeg ved, at hun er svane. det er kun gæs, som er
bestandige grå.
Med Gildehilsen Jytte.Med Gildehilsen
Jytte

Gildenyt
Marts 2016
Kære Gildebrødre.
Ja så kom den tredje mand ud af kareten. Han så ud som bare faste, men knejsede, for han var i familie med de Fyrretyve riddere og var vejrprofet; men det er ikke noget fedt embede, derfor priste han fastetiden. Hans pynt var en dusk violer i knaphullet, men de var meget små.
De fyrretyve ridderes dag afholdes altid d. 9 marts.
År 320 nægtede 40 riddere i en hærafdeling i den romerske hærs 12. legion at ofre til de romerske guder og at ofre til kejseren som en guddom. Da man fandt ud af, at ridderne var kristne og fortsat nægtede ofrings ceremonien, tvang generalen dem til at stå nøgne på en tilfrosset sø i Armenien en hel nat. Næste rgen var de i den biende nattefrost alle frosset ihjel. Senere blev de i kirken saligkårede og ophøjet til helgener for deres
standhaftige tro.
Netop denne dag spiller vejrvarslerne en stor rolle. Man siger at som vejret er denne dag, vil det være de næste 40 dage. Og hvis solen den dag vil skinne lige så længe, som en fummelfingret kvinde er om at sadle en hest, vil alt gå godt.
Med Gilde Hilsen
Jytte Madsen
Gildenyt
Februar 2016
Jeg fortsætter med at fortælle fra H.C. Andersens bog.
Tolv med posten.
Den næste der kom ud af Postkareten var Februar.
Han var en lystigmager, han var direktør for komedier,
maskeraderne og al den fornøjelse, der kan findes på. Hans rejsegods
var en stor tønde. "Den skal til fastelavn slå meget mere
af end katten," sagde han. Jeg vil fornøje andre og mig selv
med ballade, for jeg har den korteste levetid af hele familien,
jeg bliver kun otteogtyve! Ja måske skyder man en dag til; men
det gør lige meget. Hurra! De må ikke skrige så højt, sagde
skildvagten. Jo vist må jeg så, sagde manden, jeg er prins karneval
og rejser under navnet Februarius. Ved 1 februar i bogen
står der et digt af. ST.ST. Blicher. Inderlig jeg længes efter efter
vår, men vinteren strenges; atter vinden om til nord! kom, sydvest,
som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs
den bundne jord!
Med gildehilsen Jytte Madsen.
75 års jubilæumstale
8. januar 1016
Jeg har 2 SCT.Georg liggende 12. og 13. årgang. Fra Årene 1945 og 1946. I marts 1945 står der følgende om Faaborg gildet.
Gildehal den 18 januar. Efter en ufrivillig pause holdes der igen gildehal. Kaj Larsen fra Grenå gildet og Jørgen Anker Jensen fra Odense gildet blev overflyttet til vores gilde. Som gæster var der Lorentz Christensen senior fra Gråsten og Niels Viggo Rasmussen fra Fredericia gildet. Den lange pause skyldtes en del misforståelser – juletravlhed og sygdom.
G.mst.kom ind på begrebet nytårsforsætter. I denne forbindelse ønskede han mere swing i Laugsarbejdet, og at gildebrødrene i det nye år ville arbejde alvorligt med sig selv i Spejder og Gildelovens ånd. Så blev der læst et lille eventyr af H.C. Andersen. Og der sluttedes med et foredrag om Murerhåndværket gennem tiderne.
Gildet havde fået mange julehilsener og takkekort fra Pigespejderne med tak for hjælp til jule good-turn og et jubilæums tidsskrift fra de danske spejdere i Sydslesvig. Børge Knudsen aflagde beretning om Flaske-Tube- Kapsel indsamlingen og foreslog at denne gren af Good Turnlauget blev nedlagt. Han foreslog så, at der i stedet blev dannet et Filatelist- laug.
Ja det var spændende læsning jeg havde givet mig ud i.
Aage Herman Levin blev også Proponeret til optagelse dette år. Han havde været patruljeassistent i DDS Faaborg trop fra 1928-1934.
April 1946. Der blev holdt Gildehal den 14. februar. Her blev lærerne Alf Toftager Hansen og Erik Fischer optaget i gildet. Divisionschefen for sydfyens division talte om spejderarbejdet dengang. Det Danske spejder korps ønskede et sæde i storgildet. KFUM- og KFUK-spejderne ønskede derimod intet samarbejde med gilderne.
Der blev oplæst en tak fra Gildemesterens frue i anledning af familieforøgelsen. G.B. Guldager og Hildebrandt havde også fået familien forøget, så de takkede også for opmærksomheden. Der blev indsamlet mærker til 200 liter Vitaminol til Sydslesvig.

Ja, så over til vor tid. Og Hvad arbejder vi så med for at skaffe penge til godgørende formål? Vi afholder loppemarked om sommeren og julemarked i december. Det plejer at give et pænt overskud. Så vi kan hjælpe spejderne med at komme på Heik til andre lande.
Vi donerer også penge til præsterne til deres pulje til julehjælp. Frimærker gør vi også lidt i, men det er nok ved at være slut med det, der bliver jo ikke sendt så mange breve mere. Vi er så heldig at vi har en Gildebror, der har masser af gamle frimærker. Så vi klipper og klipper.
Flygtninge arbejder vi også med sammen med Ringe Gildet.


Nytårsgildehal 8. januar 2016.

Vi er samlet i dag for at ønske hinanden godt nytår. Ja hvor går et år hurtigt. Man synes ikke det er længe siden vi skålede i champagne og ønskede 2015 velkommen. Nu skriver vi så 2016 , og tankerne ved årsskiftet går jo mange gange tilbage til året, der er gået - både de sjove og hyggelig timer, men også knap så rare minder.
Jeg synes vi har haft et godt Gilde år. Trods det at vi nok har følt os lidt hjemløse, da Biblioteket ikke kunne bruges. Men vi fik da ved jeres hjælp løst problemet.
Nu tager vi så en ny kalender i brug. Ja og sikke en masse ubrugte dage der ligger foran os. Hvad skal vi dog fylde tiden ud med? Man får måske en ny chance til at gøre lige hvad man har lyst til, ja kan gøre hvad som helst i det nye år. Men vi får jo hele tiden at vide, at der skal forandringer til. Forandrings parate det skal vi være. Er vi ikke det, kan man ikke få øje på de små ting der beriger os – gøre os smålykkelige.
Forundrings parat skal man også være, så man kan forundres over de ting der sker i naturen. Edderkoppespind, en solstråle der fanger det ubesete, måske et støvgran der lige bliver opdaget af solstrålen, er der noget dejligere. Det mærkelige er, at alting synes at folde sig ud i ingenting. Når man tænker over det. Desværre er det bare sådan at stress og jag mange gange sluger evnen til at undres. Skyklappen sættes på – og horisonten indsnævres så man kun lige ser feltet foran sig. Men det er dejligt når der er tidslommer i ens liv, fulde af ingenting. Så man selv kan fylde dem op med de ting der interesserer en. Men pas på, for lige pludselig er der mange dage der er sat kryds ved.
Der er ting som vil bestå
gennem altings kaos.
Det er dem vi holder på
ved at give dem fra os.

Glæde, lykke, tryghed, fred
vokser ved at vandre.
Skal din rigdom vare ved,
strø den ud til andre
Piet Hein

Hermed vil jeg ønske jer alle et godt nytår.

Gildenyt
Januar 2016

Kære Gildebrødre!
H.C.Andersen tolv med posten. Det var knagende frost,stjerneklart vejr,blikstille. " Bums" der slog de en potte på døren , "pjaf" der skød de nytår ind, det var nytårsaften nu slog klokken tolv." Trateratra"der kom posten. Den store postkaret holdt uden for byens port, den bragte tolv per-soner,alle pladser var besatte. Hurra! Hurra! blev der sunget inde i huse-ne, hvor der blev holdt nytårsaften, de havde lige rejst sig får at drikke det nye års skål, og ønskede hinanden sundhed og helse i det nye år. Po-sten holdt for døren med de fremmede gæster, de tolv rejsende. Hvad var det for personer? De havde pas og rejsegods med, ja foræringer til dig og mig ja til alle mennesker i byen. Hvem var de fremmødte? Hvad ville de og hvad bragte de?" God morgen" sagde de til skildvagten ved porten. Deres navn og stand spurgte skildvagten, den der trådte ud af vognen. Se i passet sagde manden." Jeg er jeg". Det var en mand klædt i bjørneskinds-pels og med kanestøvler. Jeg er den mand hvem mange sætter sit håb til . I morgen skal du få nytår! Jeg kaster skillinger og dalere i grams, giver foræringer og baller ja hele enogtredive,flere nætter har jeg ikke at give af. Mine skibe er indefrosset, men der er varmt på mit kontor. Jeg er gros-serer januar og har kun regninger med mig.
Et godt nytår ønskes til alle.
Med gildehilsen
Jytte.
Back to content | Back to main menu