2016 - Sct Georgs Gildet i Faaborg

Go to content

Main menu:

2016

Om gildet > Dagbog
Julemøde
15. december 2016
Så blev det atter jul i Det gamle Bibliotek!
Hvor havde de glædet sig til denne julefest alle de gamle nisser i gruppe 5. De havde været samlet for at gøre sig klar til denne glade aften, og de havde haft nisse Ole, nisse Ejner og nisse Arne med til at sætte stemningen. Overnissen Elsebeth og hendes tro følgenisse Grete havde været ude at købe ind, og Rema havde udleveret det bedste, de havde. Nisse Grete havde været i Herregårdscentret hos smørrebrødsjomfruen Anette og hun sørgede for alt det gode, der skulle sættes til livs.
Nisse Kirsten, nisse Karen og nisse Benjamin sørgede for, at der var kristtorn med røde sløjfer, små søde julehjerter og kæmpekogler til at pynte op på bordene. Der skulle også sørges for, at der blev rigtig hyggeligt, så nisse Palle sørgede for at bordene blev flyttet rundt, selv om det mest var de andre mandenisser, der arbejdede. Der blev lagt røde duge på, og så rullede mandenisserne minsandten stanniol ned over hele bordet, så de små lys, som nisse Ole satte på kunne spejle sig og lyse op for alle de 46 glade nisser fra Sct. Georgs Gildet og deres ledsagere, der kom og var med til at festliggøre aftenen. De slap ikke ind før de havde betalt ved indgangen til nisserne Kirsten og Benjamin, men så kunne de alle gå op og finde sig en velfortjent plads.
Programmet for aftenen var såmænd lige til: Overnissen bød velkommen til en glad aften, og vi sang en af de muntre sange, som nisse Palle havde fremtryllet til lejligheden. Man kunne rigtig høre, at alle nisserne i planlægningsgruppen havde øvet sig. Så skulle der spises sild med dejlige æg pyntet med rejer. Uhm, hvor det smagte.
Overnissen overraskede os alle med en rigtig sjov julehistorie, der kunne læses både forfra og bagfra. Vi foretrak nu den bagfra med positiv indgang til historien!! Og så gik det løs med skønne tarteletter med høns i asparges. Der var både tarteletter og fyld til en hel nisseflok mere!
Nisse Karen fortalte lidt om den næste julesang, og så sang vi så det bragede, og det endda helt uden musik: GLÆDELIG JUL, jul som i gamle dage, flettede hjerter i sølv og i guld, konen vil ha’ sig en GLÆDELIG JUL.
Nu var det tiden for de ”små” lune retter, og der kom leverpostej med bacon og champignons på bordet sammen med den skønneste ribbensteg med sprød svær og dejlig rødkål til.
Senere skulle vi lige have en sang mere, og det blev mens ris a’la’manden stod og ventede på, at vi kunne tage os sammen til at spise bare lidt mere. Den sang var med op og nedstigning på 4. og 8. linje, så det var en, der kunne få sat pulsen i vejret.
Efter ris a’la’manden kunne nisse Kirsten fortælle, hvorfor alle pakkerne endnu lå på bordet. Det var jo fordi vi skulle rafle om dem, og det tog vi så fat på. Alle der fik en 6’er skulle op og hente en pakke. Da alle pakkerne var taget fra bordet, blev et minutur startet og nu blev der godt nok travlt i Det gamle Bibliotek. Nisserne for rundt mellem hinanden og rundt til bordene og snuppe en pakke fra andre nisser, hver gang der blev slået en 6’er. Jo, jo, man må sige, at maden blev rystet ned hos de fleste!
Da uret ringede kunne man pakke op. Nogen fik chokolade, nogen fik en vaskeklud og sæbe, så man kunne blive vasket før jul, og nogen fik en lille dejlig stråøfgris, og sådan var der et væld af gode små pakker.
Gildeskatmesteren fik ordet om, at hun stadig har Goodturnmærker til salg, Marie sendte Solskinskassen rundt, og mon ikke den fik et pænt beløb i sig, Gitte havde stadig frimærker til klipning.
Gildemester Jytte viste de nyindbundne sangbøger frem, og vi sluttede denne dejlige aften med at synge ”Nu er jord og himmel stille”. Jytte sagde tak til Gruppe 5 for et godt arrangement.
Alle blev siddende og snakkede, mens arrangerende gruppe sammen med de tre mandenisser tog fat på oprydningen. Det gik som fod i hose, og før vi fik set os om, var vi klar til at gå hjem med fornemmelsen af, at det store arbejde med at gøre lokalet og bordene hyggelige havde båret frugt, at det var gået rigtig godt i aften. Mange tilkendegav, at det syntes de i hvert fald også, og det gav anledning til takkemail til overnissen dagen efter. At der så blev lavet et ekstra stort overskud til gildeskatmesteren gjorde jo kun det hele bedre.
Kirsten R.
73/73
Nu er det altså jul igen – det la’r sig ikke skjule!!!
Det hele foregik i det gamle Herregårdscenter, hvor der et par dage havde været ”nisser” på spil. Mærkværdigvis havde disse ”nisser” spejderuniform på, og de knoklede med at få sat en rigtig flot indgangsportal op, så de gamle ”nisser” i Sct. Georgs Gildet kunne stå der med al deres hjemmelavede syltetøj, deres tomater, hjemmebagte småkager, kryddersalt, sirup og mange andre gode sager til ganen. Nisserne med uniform på var stolte og glade, og de blev belønnet med hver en cola og en flødebolle, da de var færdige. Minsandten om ikke en forælder til en spejdernisse havde sat et kæmpebanner op, hvor der stod, at her var der JULEMARKED.
I salgsboden, hvor alle de kulinariske herligheder blev solgt, var der også en mængde smukke håndarbejder, papirklip med nisser, hjerter med julestjerner, kort sagt alt hvad hjertet kunne begære.
Tombolaen var noget helt for sig. Skønne ting kunne man vinde, selv om der var nitter imellem. Små trøstpræmier var der så til de mindre heldige – men man skal jo hele tiden huske på, at det store frivillige arbejde, der blev lagt i Julemarkedet, ubeskåret går til hjælp til de, der ikke selv kan klare at holde en glad jul med flæskesteg, rødkål, risalamande, appelsiner osv. osv. At der var god gang i tromlen kunne man se, da der allerede lørdag formiddag blev meldt: Tromlen er tom!! Rigtig mange butikker i Faaborg og i Herregårdscentret havde givet gaver, hvilket Sct. Georgs Gildet siger mange tak for. Det luner, når flere kan se, at det går til en god sag.
Skulle man have lyst til en kaffetår, eller en kop gløgg, så var der også mulighed for at sidde i den lille cafe, hvor der blev serveret lune æbleskiver. Børnene fik en juice, og også de nød æbleskiverne. Der var travlhed i den lille ”biks”, og mange æbleskiver blev langet over disken både fredag og lørdag.
Det var utroligt dejligt at fornemme den gode stemning, der var på markedet. Der var også sørget for god underholdning undervejs, og her skal nævnes noget af det man kunne opleve og som for øvrigt var at læse rundt omkring på den lille folder, der var blevet delt ud  i byens forretninger, ligesom små plakater havde været med til at markedsføre JULEMARKEDET.
Det startede med stort rykind af små børn fra Sundbrinkens Børnehus. De pyntede op på centerpladsen med flotte guirlander, og minsandten om ikke også de gav en lille julesang, inden de satte sig på trappen og spiste en æbleskive. Tak for det gode indslag!
”Efterklang” er snart et kendt element i Faaborgs liv. De kom i deres flotte tøj med lilla tørklæder og lilla slips, og så sang de, så det kunne høres i hele Herregaardscentret , de smukke gamle julesange. Søren Terndrup holdt koret i stramme tøjler, og Liselotte Schaumann spillede til. Tak til kor og ledere for en dejlig oplevelse. – og så var der gløgg også til dem.
Provst Lars Jonsen kom og var med til at sætte sit præg på markedet. Han var med til at tænde juletræet, så nu stod det og strålede med en mængde gammel julepynt på.
Sidst på eftermiddagen var det et indslag af Faaborg-Midtfyn Musikskole, der løb af stabelen. De spillede også julesange, og der var helt stille i centeret, mens guitartonerne lød ud i rummet. Tak til lederen og tak til de mange unge mennesker, der var med til at give os denne gode oplevelse.
Trækspillerne gav lørdag formiddag en række gode numre. De mestrer deres harmonikaer, så alle, der var så heldige at høre dem, fik en dejlig oplevelse. Også de fik en tår gløgg og en æbleskive som tak for en god indsats.
Festen ebbede ud, boderne var ved at være tømte, alle medhjælpere havde haft en skøn slutning på ugen.
Sct. Georgs Gildet siger tak til alle, der gav en hånd med ved JULEMARKEDET og en stor tak til alle, der kom og hjalp os, så vi nu kan hjælpe andre med at få en
GLÆDELIG JUL!
Kirsten R.
Fredslyset er kommet til Faaborg
Sct. Georgs Gildet i Faaborg hentede Fredslyset i Odense Domkirken den 23. november.
Der var mange mennesker i Domkirken, hvor domprovst Regina Ljung holdt en lille andagt, og fortalte om lyset.
Vi sang Skyerne gråner, og løvet falder. Derefter andagt og En rose så jeg skyde.
ODA-koret  under ledelse af dirigent Eva Østergaard sang Der er ingenting i verden så stille som sne. Midt iblandt os er Guds rige, Ubi Caritas og til sidst Alle mine kilder skal være hos dig.
 
Efter disse meget smukke salmer spillede dirigenten på tværfløjte sammen med orgelet. Det lød fantastisk.
Herefter kunne vi få tændt vore medbragte lys, og vi sluttede med Du, som har tændt millioner af stjerner.
Herefter gik vi over i Sankt Knud Salen, hvor der var vin, øl eller vand samt "snaller".
Aftenen sluttede med fællessang anført af ODA-koret Dejlig er jorden   
Fredslyset blev oprindeligt tændt i Fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, som altid brænder.
I begyndelsen af 1980'erne blev aktionen startet af den østrigske radio ORF og gennemført under navnet "Lys i mørket" til fordel for nødlidende og handicappede mennesker.
I begyndelsen gik de østrigske spejdere ind i arbejdet. Det er nu primært dem, der henter og bringer Fredslyset ud i Østrig og videre ud i Europa. Fredslyset har især i de Østeuropæiske lande fået stor betydning, da de i så mange år levede i mørke.
I flere lande er der nu blevet et samarbejde mellem spejderne og Sct. Georgs Gilderne (tidligere spejdere og personer, der støtter spejderideen).
I Faaborg modtages og videregives Fredslyset uden nogen form for politisk, religiøs eller anden bagtanke. Dets budskab er fred på jorden, fællesskab, forståelse, venskab og tolerance samt et lys for nødlidende og ensomme.
Fredslyset bæres ind:
  • I     Haastrup Kirke søndag den 27. novemb
  • I     Diernæs kirke søndag den 4. december kl. 16.00 ved gudstjenesten, hvor der     vil blive sunget kendte advents- og julesalmer.
  • I Faaborg     Kirke søndag den 8. januar kl. 10.30, hvor spejderne vil bære lyset ind     ved deres Nytårsparade.
Fredalyset i Haastrup Kirke
1/7
19/20
En dejlig tur rundt i køkkenregionerne
15. november 2016

Gråvejr var det udenfor, men da Ruth Espersen begyndte sit foredrag om sine år på Amalienborg, Fredensborg og Graasten, blev vi -  ca. 40 deltagere -sat ind i en helt anden verden, og mange af os fik et indtryk af den kongelige familie, som var ganske anderledes end den familie vi kender fra ugebladene og fra pressen i det hele taget.
Ruth hed dengang Rasmussen, og hun stammede fra en gård, der lå i Nab. Senere kom hun ud at tjene på Tommerupgaard her ved Faaborg. Det var næsten som om, vi havde kendt hende.
17½ år gammel søgte hun stillingen som køkkenassistent på Amalienborg. Hun fik den, og med stillingen fulgte en løn på 500 kr., der dog steg efter 3 mdr. Hun blev hentet ved toget af en af slottets herrer i fuldt skrud og kørt til slottet, hvor Frk. Hjorth viste rundt. Trinene blev talt, og der var ikke mindre end 89 trin op til et meget hyggeligt værelse, som frk. Rasmussen skulle bo i.
Dronningen (Ingrid) skrev sedler, så køkkenpersonalet vidste nøjagtig hvor mange der kom til de enkelte måltider og også hvis der var noget, de kongelige ikke skulle have. Også aflysning af middag den førstkommende lørdag blev noteret på disse små sedler.
Ruth huskede, hvad kongen skulle have, når han var alene hjemme: Faaborg Middagsretter, hakkebøf!!
Hun huskede, at prinsesse Margrethes kunstneriske evner kom frem allerede dengang: Det flottest tænkelige stel, malet sirligt og ordentligt. Det er sjovt at tænke på, hvad prinsessens evner siden er brugt til.
Man lærte jo at behandle mange sjældne grøntsager og frugter, når der kom besøg fra fjerne lande. Artiskokker, friske bær fra Italien, champignons, der skulle skrælles osv.
Ruth havde allerede dengang været flittig til at fotografere, og der var fotos af Amalienborg, skønne billeder af hende selv og den rigtig gode veninde køkkenassistenten Elsebeth. De sad minsandten ved dronningens skrivebord og også ved kongens. Et dejligt sofabillede havde hun også fået taget – uha! Når katten er ude, spiller musene på bordet!
Vi fik en gennemgang af køkkenet. Stålborde, trævask, masser af kobbertøj, der blev brugt flittigt. Det var om at holde væden i retten, da der ellers kom dele af gryderne ned i maden. Det krævede god plads, når der skulle kokkereres, og Ruth huskede specielt det gamle køkken fra Nytårstaflet. Flot dækkede borde med Flora Danica, og den belgiske kongefamilie på besøg. Jo der var travlhed. Dronning Ingrid inviterede hende og Elsebeth op og se det flotte skrud, hun havde på. Gerda blev dog sur på dem, for den oplevelse havde hun aldrig fået.
Fredensborg var der også flotte billeder af. Kuppelsalen blev brugt af køkkenpersonalet til en badmintonkamp. Tennisbanerne blev også brugt af de kongelige, men i dag er de vist skiftet ud med en pool. Parken viste sig fra sin pæneste side, men ellers så vi inde, hvordan et hverdagsbord så ud. Vi så det meget moderne køkken med stålborde og den store brødrister. Også her var der utroligt meget kobbertøj.
Frk. Hjorth havde en knallert, der en dag punkterede. Den blev hentet på en vogn, som kørtes af prins Henriks kammertjener. Den fyldte ikke meget, og det så ret morsomt ud.
Vi havde besøg af den italienske minister Fantani, hvilket udløste medaljer til hele personalet. Store hummere - ca. 60–ialt – skulle koges, men kun 1 ad gangen. Det gav meget skrig og skrål, selv om klosaksene var bundet sammen med elastik.
Så var det tid til en velfortjent pause. Vi fik kaffe/the med dejlige boller med hamburgerryg og italiensk salat samt rullepølesboller med agurk. Virkelig skønt smagte det.
Så var det tid til en tur til Gråsten Slot, hvortil køkkenpersonalet blev kørt i Krone 3 og Krone 5. Værelset var ikke stort. Vel nærmest som en skotøjsæske på højkant.
De sønderjyske damer snakkede et sprog, som sy’ fynboere havde svært ved at forstå. Der var travlhed, når de var på Gråsten. Der blev lavet syltetøj og saft til fryseren og vi fik også lejlighed til at more os, idet vi så et flot Tattoo og var i cirkus Benneweis.
Turen til jagthytten i Trend var noget ganske dejligt. Det var mere afslappet og Ruth havde engang den oplevelse at hun tabte sukkerskålen ned over kongens fødder. Ups! Han tog det nu meget pænt, men det skyldtes nok, at det var sent på aftenen og alle var lidt trætte.
Turen hjem fra Trend foregik med salonvogn. Der var ikke plads til køkkenpigerne, men prins Richardt tilbød at sove på en hjørnesofa, og så fik pigerne hans kupe.
Der var også glimt fra Dannebrog, hvor det Ruth huskede var, at kongen tog marinesoldaterne op til Fredensborg, for at de kunne se slottet. Det var en flot gestus af kongen, men han syntes åbenbart, at de skulle have den oplevelse med.
Margrethe og Henrik havde mødt hinanden, og det blev et efterår, hvor man ikke måtte røbe noget. Sådan var det lige til forlovelsesdagen. Der blev holdt reception i Kuppelsalen, og kongen, dronningen og Margrethe selv gik rundt og serverede for gæsterne.
Selve brylluppet stod i Holmens Kirke, og hvem husker ikke vores meget smukke prinsesse og Grev Henri de la Borde de Monpesat sige ja til hinanden. Ruth havde taget en stribe fotos, men fik besked på, at de ikke måtte fremkaldes, før der var gået en måneds tid. Hun sendte dem dog hjem til Nabgyden, og Anton Post havde god tid til at vente for at se billederne. De havde jo virkelig nyhedens interesse.
Bordpynten ved brylluppet var utrolig smuk og flot. Det var lysekronerne ligeså. Langeliniepavillionen leverede al maden, mens der blev lavet mad til hele personalet af vore egne kokke og køkkenpiger. Det var nogle dage, hvor det hele stod på den anden ende. Vi så et foto af 20 morgenbakker, der skulle op på værelserne med forskelligt indhold og forskellige mængder.
Storekro husede pressen, og dåserne efter bilen manglede heller ikke, De blev dog afmonteret inden Helsingør, hvor Dannebrog lå og ventede på at sejle tronfølgeparret til Lunkebugten ved Tåsinge.
Det er vanskeligt at få alt med fra det fine foredrag, men jeg håber, at Ruth Espersen kan genkende det meste af min beretning. Efter de 2 spændende år i Hoffets tjeneste søgte Ruth læreplads som smørrebrødsjomfru på Store Kro, hvor hun mødte sin mand, der var kokkeelev samme sted. Senere kom hun på Ørbæk Kro og endnu senere på Nyborg Strand sammen med sin mand.
De bestyrede Rolfstedhallen hvor de bespiste op til 450 gæster, og sluttelig var Ruth dagplejemor i 32 år. En ting er sikkert: Den unge køkkenassistent husker endnu de begivenhedsrige år på Amalienborg, Fredensborg, Gråsten slot, Jagthytten i Trend osv. Tak fordi vi blev indviet i dem.
Kirsten R.
Fellowshipday Venskabsgildehal
27. oktober 2016
Som spejderne, har også Sct. Georgs Gildet en fælles international organisation.
Scout and Guide Fellowship - en verdens omspændende sammenslutning af tidligere spejdere – er i dag repræsenteret med gilder fra 63 lande. Endvidere er der optaget grupper og enkeltpersoner i 41 lande. ISGF blev stiftet i Schweiz den 25. oktober 1953.
Vi markerede dagen torsdag den 27. oktober kl. 19.30 i Det gamle Bibliotek.
Der var to ting, der var anderledes end det plejede. For det første var Kirsten Fuglsang Dørherold og Benjamin Hansen debuterede som Faneherold. Benjamin havde en god debut. Vi sang "Fold dig ud, vor smukke fane".
Som indgangsmusik blev spillet et dejligt musikstykke og under gildehallen blev sunget "Venner ser på Danmarks kort". Denne sang skulle lede os til det næste, nemlig gildemestertalen.
Gildemesteren fortalte om sine venskaber igennem hendes første voksenår krydret med små anekdoter – se her.
Vores internationale repræsentant Birgitte Møller oplæste sammen med gildeskatmesteren Fellowship budskabet, der i år var skrevet i Norge. Endvidere fortalte Birgitte om Fredslysets ankomst og fordeling i Danmark samt fordelingen til Diernæs Kirke  den 4. december og Faaborg Kirke den 8. januar 2017 til spejdernes Nytårsparade.
Aftenens sange blev sunget efter et sangblad, da vore sangbøger efterhånden er i meget dårlig stand. Ledelsen har søgt Den Faberske Fond og Lunde Brand om hjælp til nye sangbøger. De gav hver 5000 kr. Desværre laves sangbøgerne ikke mere, så det er lagt i hænderne på en bogbinder, der bor i Haastrup, Anders Hoby , at reparere de gamle sangbøger. Anders vil sætte tillægget bagest i bogen, og han har lovet, at det bliver som nye sangbøger. Vi venter spændt på udfaldet.
Som udgangsmusik blev spillet "Somewhere over the Rainbow" og fanen blev rullet ind, mens vi sang "Altid frejdig".
I eftergildehallen var der en dejlig stemning. Bordene var smukt pyntede i efterårets farver med røde bærgrene og gul/brunt løv. Det blev anrettet en dejlig menu, og mon ikke alle blev mætte. Vi sang "Æbler lyser rødt på træernes grene" og senere "Nu falmer skoven".
Vibeke efterlyste købere til de sidste flag, og Good-Turn mærkerne blev sat til salg. Nu er det nok snart slut med at sætte disse flotte mærker på vore julebreve. De digetale tider viser sig jo også her, så mærkerne må anvendes på anden vis. Solskinskassen gik rundt, og den blev fyldt godt op. Vi kan nu glæde nogle mennesker med en lille buket fra Sct. Georgs Gildet.
Jytte sagde gruppe 3 mange tak for det veltilrettelagte arrangement og mindede os om foredraget i november, hvor Ruth Espersen kommer og fortæller om sin tid i de kongelige køkkengemakker. Det er en aften, der er åben for alle, og vi håber på stort fremmøde.
Kirsten R.
    
Udflugt til Clay Keramikmuseum
3. september 2016
Gruppe 1 havde arrangeret en tur til Clay  keramikmuseum. Vi var ikke mange fra gildet, som deltog blot 10, dog var der  gæster med, Erik og Vibeke's venner og Sonja's far, så vi var 14.
Vi mødtes  foran Grimmerhus kl 10.30, blev budt velkommen af .... fra gildet i Middelfart,  .... er frivillig arbejder på Clay museet, så hun kunne vise os rundt og  fortælle -  det var så godt. Det er et helt fantastisk sted, ligger så smukt  med havudsigt, det er et besøg værd.

Frokosten nærmede sig, vi havde alle  madpakker med, men hvor skulle den spises- vejret bød både på sol og regn, så vi  besluttede at spise i en spejderhytte, helt ny, og meget flot. Vi sad omkring  det store bord - spiste- og snakken gik, Sonja havde bagt de dejligste kager til  kaffen. Det eneste jeg savnede, var en sang! Ellers var alt perfekt.
Tak til  gruppe 1  for en dejlig dag.
Elsebeth
!00 år med spejderne i Faaborg
Sund- og Alpegruppen, Faaborg
27. august 2016
Ved en reception overrakte vi en gave på 2.000 kr og gildemesteren lykønskede gruppen med følgende ord:
"Det er en stor mærkedag for jer i Sund - og Alpegruppen i dag, og tillykke med dagen.
100 år, ja det er godt gået. Mange steder rundt om i landet kom der gang i spejderbevægelsen år 1916, og havde der ikke det, var der sikkert ikke noget, der hedder Sct. Georgs Gildet. Vi har jo lyst til at forsætte i spejder ånden - dog på en lidt anderledes og mere behagelig måde – som da vi var spejdere/ ledere.
Jeg håber I får mange flere gode år her i Moseparken.
En stor tak skal til jer, for lån af hytten. Det er altid dejligt at være her – og se, at der er liv.
Til sidst skal i have et rungende "Bravo".
Friluftsgilde på Trente Mølle
Tirsdag 16. august 2016
Utroligt! Det havde været bygevejr hele ugen, men i aften strålede solen fra en skyfri himmel, da Sct. Georgs Gildet havde sat hinanden stævne på Brugsens Parkeringsplads. Der var ikke så mange mødt, men det skyldtes bare, at de fleste var kørt lige til Trente Mølle.
Efter en smuk køretur, nåede vi alle bestemmelsesstedet og fik hilst på hinanden. Bordene var rigtig flot pyntet med blomster fra haven, og vi gik over til at spise vore medbragte madpakker. Klart, at der var mange ting, der skulle drøftes efter en ”lang” ferie. Højbordet var parat. Jytte, Vibeke og Jan tog plads ved bordet og ceremonien gik i gang.
Fanen blev rullet ud og Jytte mindedes Svend Christoffersen, der gik bort i juni måned. ”Stoffer”, som vi alle husker som en god og imødekommende gildebror, fik fra Gildemesteren et smukt digt læst op.
At slutte fred med sig selv
En kamp er til ende
en krig er holdt op
og ven ikke fjende
du blev med din krop
Dit indre var splittet
din sjæl var et sår
til sidst fik du kittet
og vandt et par år
Dit selv var alene
men du fik fortalt
så andre kan mene
hvorfor det gik galt
Og du fandt dig venner
du ved vi er her
vi ved og vi kender
og elsker dig mer'
Hvad kunne jeg gøre
du ville ha' spurgt
men hvad er vel større
end det du har gjort
At kæmpe og vinde
i liv som i død
at lede og finde
en fred som er sød
Gildemesteren bad os synge en af sangene på et omdelt sangblad: Brødre i gildet med ungdoms visioner.
Hun omtalte herefter Ulla, der i aften skulle genoptages i gildet efter at have været ude i nogle år. Ulla fortalte om, hvorfor hun ønskede at blive genoptaget i Faaborg Gildet, og sluttelig skrev hun sit navn i Gildeskråen og fik nålen på.
Gildemestertalen, der omhandlede et af vore gamle træer, Lindetræet, blev herefter læst op Klik her
Så var det Jans tur. Han holdt ”5 min. Sct. Georg”, hvor han fortalte om et møde her på Trente Mølle sammen med sin gode ven, afdøde gildebroder Bent Lillemark, og 6-7 gildebrødre. Jans filosofi er efter dette møde med udgangspunkt i Gildeloven, at livet er alt for kort til at lave konflikter, så man skal arbejde på at være venlig og forstående over for andre.
Ellen læste gildeloven .
Fanen blev rullet ind til ”Hil dig vor fane”, og gildehallen blev lukket.
Uden for strålede solen endnu smukt, og vi kunne tage vores kop/krus med ud til en dejlig kop kaffe med honningkage, bradepandekage med rabarber og et væld af småkager, som Gruppe 1 havde lavet til os alle. Det hele smagte bare perfekt!!
På et tidspunkt gik hele selskabet over til bålhytten, hvor et flot bål var tændt. Vi fik snakket mere endnu, og så blev der sunget alle de gamle kendte bålsange, så det rungede. Især en sang lød rigtig godt ud i sommernatten, nemlig Imellem venner falder tiden aldrig lang, men flyver rask af sted med snak og spas og sang. Svundne gamle dage får vi ej tilbage, nyd dem derfor, mens vi sidder samlet her! – og det gjorde vi: Nød sommernatten og det gode selskab i Sct. Georgs Gildet.
Tak til Gruppe 1 for en dejlig eftergildehal med godt humør over hele linien.
Kirsten R.
Kræmmerbod med stor købelyst
Der er godt nok nøjagtig 5 måneder til det er jul, men der var en rigtig god "julestemning" på Torvet i Faaborg, da Sct. Georgs Gildet åbnede sin kræmmerbod.
Solen bragede ned fra en skyfri himmel.Alt, hvad der var samlet i årets løb, skulle sættes til salg, og det var slet ikke så lidt. Der var alverdens spændende og mange gode ting, som tiltrak de mange mennesker, der denne skønne lørdag havde fundet vej til Torvet.
Der var rigtig god musik, som satte en super stemning, og som fik folk til at slå sig ned med en lille pils og nyde det flotte vejr, inden de skyndte sig videre over til vores bod, der lå lige op ad turistbureauet.
Gildebrødrene, der passede boden var lette at kende med forklæderne, hvor Sct. Georgstegnet lyste op. Det er en supergod ide, så man kan se, hvem der står for salget.
Der var tilsyneladende ikke mangel på sælgere, og der var ihvertfald heller ikke mangel på købelystne kunder. Ved optælling af kassen viste det sig, at der var solgt for det dobbelte af sidste års omsætning!!!
Kirsten R.
Ældreudflugt til Troense
12. juni 2016
At skulle ud at køre med nogle af Faaborgs ældre er altid en fornøjelse, og sådan var det også i år.
6 biler med Hans Fuglsang, Kirsten Bundgaard, Hartvig Fritzen, Inge Bild, Birthe Ravn og Kirsten Røssel som kompetente chauffører havde meldt sig, og de var i stand til at køre kortegekørsel helt til Troense, hvor vi drejede ind på parkeringspladsen på slaget 15.00.
Turen derned var vel nok en af de smukkeste ture, hvor vi så havet på en stor del af ruten, hvor valmuerne stod i flor i grøftekanten, og hvor skovstrækningerne bød på dejlig skygge og det skønneste syn, man kan tænke sig. Vi kørte af landevejen lige efter Åstrup Kirke, og så gik det ellers på de snoede veje over Nakkebølle til Fjællebroen Havn, hvor mange både lå, og hvor mange sad og fik sig en isvaffel. Vi kørte videre mod Ballen. Det er den lille havn, der ligger ved Svendborgsund lige efter Syltemaen.
En af deltagerne Edith Weisnæs har beskrevet første del af turen på sin egen måde. Jeg synes, at den har fortjent, at I får hendes historie her:
Søndag eftermiddag kørte en kortege på seks biler af sted fra Tømmergården.
Sct. Georgs Gilderne havde igen i år inviteret pensionisterne på sightseeingstur på Sydfyn. Vejret havde netop artet sig efter situationen: ikke for varmt, men lidt overskyet med enkelte solstrejf, da bilerne snoede sig igennem en nøje planlagt smuk rute.
Sydfyns dejlige natur viste sig fra sin allerflotteste side; træernes smukke løv lyste i alle spektrets grønne nuancer, og i grøftekanten pyntede de smukke røde valmuer, der sammen med vild kørvel blev til en dejlig farvesymfoni. Al den skønhed fik vore chauffører til at køre lige ud på et sted, hvor vi skulle være drejet til højre. Vi kom ud på en hyggelig markvej, der førte os ned til en stor gård med rigtig gammeldags indkørsel til en muret portåbning mellem bygningerne. Dog blev vi uden for! En langhornet okse rejste sig, rystede pelsen på plads, og spurgte sikkert sig selv: Hvad i alverden vil den forsamling her – lige midt i min middagssøvn. Mon de er inviteret?
Også gårdejeren kom til syne. Han hilste pænt, og han var af den type, der med et stort smil og muntre bemærkninger hurtigt hjalp med omdrejning på den sparsomme plads. Denne lille fejlkørsel blev til et rigtigt sjovt intermezzo med både kik til en smuk gammel gård og til en langhåret okse!!
Disse var Ediths ord om det lille ”uheld”, der blev til en sjov oplevelse. Tak til den flinke bondemand, der hjalp os rundt!
Vi kørte forbi Lehnskov og så selvfølgelig surferne på vandet, ligesom de mange sejlere, der var på vej hjemad efter en dejlig weekend. Turen fortsatte langs ”Guldkysten”, som mange Svendborgensere kalder Rantzausminde. Gennem den mindste rundkørsel, jeg kender, og ud over det smukke Svendborgsund, hvor færgen til Ærø sejlede, og hvor endnu en flok sejlere var på vandet. Nu blev der for første gang lidt trafik, men alle 6 biler kørte så flot samlet til Hotel Troense.
Så var der boller og en superskøn lagkage, men først syntes Birthe, at det var tid at ”vande” hestene, så vi fik en masse kander med koldt vand og isterninger på bordet. Herligt!! Snakken gik livligt lige til Hartvig læste en dejlig historie, der fik alle til at le. Det er et godt indslag, som vi håber, at Hartvig vil gentage en anden gang.
Hvor var de flinke til at servicere os på Hotel Troense! Vi kunne kun sige mange tak, fordi vi fik vores egen stue med udsigt mod Thurø og en dejlig betjening.
Så sagde vi tak til hinanden for en rigtig dejlig eftermiddag med godt humør og gode chauffører.
Turen gik nu hjem til Tømmergården, hvor alle blev sat af igen.
Sct. Georgs Gildet siger tak til de ældre, fordi de sluttede op om turen. Den vil med sikkerhed blive gentaget næste år på den 2. weekend i juni, men med et andet mål.
Kirsten R.
                                                                                
Nattergaletur
12. maj 2016
Klil på fuglen
En pragtfuld maj aften i Pipstorn Skov.
Kom maj, du søde milde – gør skoven atter grøn! Den sang stod i hovedet på mig aftenen igennem.
Inger Birkemose stod som leder af seniorgruppen for nattergaleturen, der var så hemmelig med hensyn til destinationen, lige til vi mødtes på Brugsens parkeringsplads. Her kunne Inger byde velkommen til de mange fremmødte, og hun ønskede alle en rigtig dejlig tur gennem Alleskoven, forbi Lousienhøj mod Pipstorn Skov, hvor vi ville kunne se den smukkeste udsigt over mod Bjørnø, og hvor vi ville få sagt goddag til Tissel Jacobsen Øhavsmuseet. Hun skulle lede os gennem skoven  og fortælle undervejs.
Pipstorn Skov har fra gammel tid tilhørt Findstrupgård, det nuværende Holstenshuus. Rester af gamle agersystemer fortæller, at skoven tidligere har været opdyrket. Den begrænsede opdyrkning har bevirket, at der i skovbunden er et enestående og varieret udvalg af fortidsminder.
Fortidsminderne kan i forbindelse med foryngelse af skoven delvist blive skjult under tæt nyopvækst. Efter 10-15 år vil fortidsminderne igen tegne sig tydeligt. Alle fortidsminderne blev allerede fredet i 1886 af Holstenshuus Langdysserne er de ældst kendte af gravene. De blev bygget i den yngre stenalder af de første danske bønder. Det er så langt tilbage som 3600 – 3200 f. Kr. Det var en grav beregnet til én begravelse, og det var måske bygdens leder? Siden hen blev de genbrugt mange gange , somme tider gennem årtusinder.
Den største koncentration af gravhøje på Fyn finder vi her i Pipstorn. Man søger at registrere dem og indtil nu er der fundet 34 . Man har ikke udgravet alle højene, men regner med at de største er bygget i ældre bronzealder ca. 1800-1000 f. Kr.og de mindre i yngre bronzealder ca. 1000 – 500 f. Kr. Når urner og små kister blev begravet, kunne man bruge de større høje.
Højgravefelt med de mange lave høje er blevet til gennem flere hundrede år. I yngre bronzealder kom ligbrænding på mode og asken begravedes under mere beskedne høje. Disse høje vil være skjult i en årrække endnu på grund af den nyetablerede skov.
Noget andet interessant er Stenkredsen. Det er ca. 20 store sten sat i cirkel på toppen af bakken sydøst for højgravpladsen. Dette anlæg ligner den sene jernalders grave med sten sat i cirkel omkring grave med brændte lig. Disse stensætninger kan også være ovale eller skibsformede og de er anlagt omkring 500 – 1000 e. Kr.
Alt dette og meget meget mere fortalt Tissel os om. Der var lige et sted, der var svært at overse. Det var minsandten en ganske nutidig bil med trailer, der rummede stole og borde og med en dejlig Dr. Nielsen og en Gammel Dansk + øl og vand efter behag. Skønt, når sådan en bil med Hartvig som chauffør har fundet os midt i alle fortidsminderne. Åh, nej!!! Om ikke NATTERGALEN også havde fundet os fra Sct. Georgs Gildet. Hvad gør det at den ikke er helt ægte! Synge kunne den i hvert fald!
Da vi kom tilbage til bilerne kunne vi sige tak til Tissel Jacobsen for en yderst veltilrettelagt tur, hvor vi blev sat godt ind i tingene og hvor vi fik indsigt i gravpladserne i Pipstorn Skov.
Nu gik det tilbage ad den samme smukke vej ned til Spejderhytte i Moseparken. Her var det tydeligt for enhver, at der havde været gang i bollesmøringen og kaffebrygningen hele eftermiddagen. Inger og Kirsten Bundgård bød velkommen. Hartvig læste en god fynbohistorie af Morten Koch - på fynsk. Der blev sunget efter et sangblad ”Jeg gik mig ud om kvælden ”, ”Se det summer af sol over engen” og inden vi sluttede ”Natten er så stille”.
Hvor er det dejligt for os gamle spejdere at sidde i hytten her og nyde alle de klenodier, der hænger på væggen, at få en god snak om gamle spejderdage og hygge os sammen med vennerne fra Sct. Georgs Gildet. Vi siger med gildemesteren tusind tak for en meget veltilrettelagt aften til gruppe 4 og Seniorgruppen. Også tak til Stoffer, der har deltaget i planlægningen.
Kirsten R.
Sct. Georgs Gildehal
27. april 2016
Indgangsmusikken var i aften Basin Street Blues med Louis Armstrong.
Efter udrulning af fanen medens vi sang - Der er ingenting, der maner, blev
Kirsten Lund bedt om at afgive sit væbnersvar. Kirsten og gildemesteren bekræftede herefter gildeløftet og med det sædvanlige besvær med nålen, fik den nye gildebror påsat Gildenålen med opfordring til at bære den ved alle gildearrangementer.
Sct. Georgsdagen skulle fejres, som det stod i Ugeavisen, så Gitte Møller oplæste Sct. Georgsbudskabet, som i år kom fra Norge. Det var langt, men indholdsrigt budskab, så vi fik alle en kopi, så vi kunne læse budskabet, når vi kom hjem. (Kan hentes her).
Gildemestertalen omtalte baggrunden for, at Sct. Georg var blevet valgt som vores forbillede. (Kan hentes her)
Så var det igen Louis Armstrong, der denne gang sang La Vie En Rose
Vi sang Gildebroder er du blevet og Kirsten R. læste gildeloven.
Vi fornyede - med hinanden i hånden rundt om Højbordet med venstre hånd over højre - gildeløftet.
Fanen blev rullet sammen, medens vi sang Aldrig frejdig, når du går.
Udgangsmusikken var What a wonderful world med Per Nielsen på trompet.
I eftergildehallen blev der serveret dejligt smørrebrød ved de festligt pyntede borde. Selvfølgelig var det hele holdt i lysegrønne farver, og de nyudsprungne grene var pyntet med tegninger af spejderbevægelsens stifter Lord Robert Baden Powell og Sct. Georg og dragen.
Tre sange fra et omdelt sangblad blev sunget med kraftige røster og med godt humør, og i det hele taget var der en rigtig god stemning.                                               
Marie havde glemt Solskinskassen derhjemme, men det forhindrede ikke os i at samle ind til et par buketter fra Sct. Georgs Gildet.
Gildemesteren sagde tak til gruppe 5 for et godt arrangement.
 
Gildeting
15.marts 2016

Gildeting på en forårsaften den 15. marts
Til mange generalforsamlinger her i foråret sidder deltagerne og er småsultne og håber på, at dirigenten kan få de talelystne til at holde sig til sagen, så man kan blive færdige og nå til traktementet.
 
Det ved Gildet, så vi startede med de dejligste gule ærter med ”det hele”, så da vi rejste os fra de forårspyntede borde, var stemningen høj og positiv til at lytte til afvikling af dagsordenen.
 
Jørn Stensdal blev valgt til dirigent med Gitte Møller som protokolfører.
 
Gildemester Jytte Madsen bad om 2 minutters stilhed for at mindes de to gildebrødre, vi har mistet i årets løb, Carl Weber og Margit Knudsen.
 
Derefter fortalte gildemesteren om det gode gildeår med så mange dejlige aktiviteter, blandt andre 4 gildehaller, Nattergaletur, Kræmmermarked (nye forklæder!), besøg på Rynkeby Most, borgermøde i Pipstorn, Fellowship med Ringe Gildet i Sejlklubbens hus, julemarked, julemøde og så den helt store 75-års jubilæumsfest i januar og senest et velbesøgt foredrag om Røde Kors.
 
Det indkomne forslag fra Seniorgruppen står andetsteds her i bladet.
 
Gildeskatmeser Vibeke Bargsteen fremlagde et fint regnskab med et pænt overskud, så kontingent er uændret kr. 400,- pr. halvår. Regler for afbud er stadig således, at der skal meldes afbud til arrangerende gruppe senest samme formiddag, ellers betales kuvertpris.
 
Gruppelederne fremlagde en perlerække af spændende emner, som man havde haft glæde af i årets løb. Her er et beskedent udpluk: meditation i en Stupa, andre religioner, Sydfynske øer, kendte personers ukendte kvinder, indvandrede grupper i tidens løb, penicillin, fynske herregaarde og godser – fælles for alle grupper var den store glæde ved aktiviteterne og samværet.
 
Så var der valg af kansler – Jan Wolffhechel modtog genvalg.
 
Flagherolder Sven Bredmose, Ole Madsen
 
Dørherolder Kirsten Fuglsang, Inger Birkemose
 
Hjælpefonden skal opløses ved næste gildeting, men for at følge reglerne blev bestyrelsen suppleret til det fastlagte antal (fem plus 5 suppleanter).
 
Derefter valg til den lange række af udvalg, som nævnes ganske kort, pr-udvalg, webmaster, spejderudvalg, internationalt, frimærkebank, ældreudflugt, Gildenyt, ridderudvalg, solskinslaug, uddannelsesudvalg, kræmmermarked, julemarked. (I protokollen og her er alle navne ført a jour)
 
Det blev bemærket, at Kræmmermarkedet ved Marie, Randi, Bodil og Julemarkedet ved Kirsten B. og Sven giver et godt overskud, så det store arbejde belønnes da, Kræmmermarkedet ønskes flyttet ned på havnen sammen med ”Out-door event” , og Julemarkedet ændrer dato til 9. og  10. december.
 
Solskinslauget ved Bodil og Marie har mange penge i kassen, så hvis man finder, at en _”ikke-gildebroder” kan glædes med en smuk buket, så sig endelig til.
 
Redacteur Erik og PR-kirsten og Webmaster Palle fik ros fordi de gør omverdenen opmærksom på vores eksistens, ret vigtigt da vore nabogilder bliver mindre og mindre, så alle blev bedt om at finde egnede emner.
 
Aftenen sluttede med en tak til gruppe 6 for deres store arbejde.
 
Med gildehilsen
Inger B (suppleant for Kirsten R)
 
Foredrag den 11. februar i ”Det Gamle Bibliotek”
 
2 snese gæster og gildebrødre kom for at høre Allan Thorsfeldt fortælle om Røde Kors’ arbejde.
 
En del af deltagerne var frivillige i Faaborg Røde Kors, så de kendte meget af historien, men vi var mange, der blev overraskede og imponerede over det fantastiske arbejde Røde Kors står for over hele kloden.
 
Stifteren Henry Dunant kom ved et tilfælde til slaget ved Solferino, hvor de Østrigs/Italienske tropper kæmpede mod de Franske tropper, og efterlod en slagmark med 40.000 døde, sårede og utrolige lidelser en varm julidag. Hver nationalitet hjalp kun deres egne.
 
Dunant samlede frivillige, som hjalp på tværs af nationalitet for ”Alle er vi brødre”. Der blev tanken om en frivillig international hjælpeorganisation lagt, og som den første fik Henry Dunant Nobels fredspris i 1901.
 
Røde Kors’ hovedkvarter er i Geneve i Schweiz, og i Danmark på Blegdamsvej i København, hvor Anders Ladekarl er generalsekretær.
 
Røde Kors var første gang i aktivitet i Danmark den 18. april 1864, slaget ved Dybbøl, men blev stiftet allerede i 1863.  Siden har Danmark hjulpet på den internationale scene. Da FN bad Danmark om hjælp, donerede ØK ”Jutlandia”, som sejlede under 3 flag – FN, Danmark, Røde Kors.
 
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med 19 millioner frivillige i 189 lande – i Danmark er der 25.000 frivillige – alle landene har underskrevet Geneve-konventionen og forpligtet sig til at leve op til den humanitære folkeret.
 
Efter at have fortalt om internationale Røde Kors viste Allan Thorsfeldt en meget realistisk film om flygtningenes kår – der er 50 millioner flygtninge i Europa -, så der er virkeligt brug for hjælp – i de muslimske lande bryder man sig ikke om korset, så der er symbolet ”Røde Halvmåne”.
 
Efter kaffepausen med ”bittesmå” fastelavnsboller, fortsatte Allan Thorsfeldt med at fortælle om afdelingen i Faaborg, hvor han er formand.  Der er 213 afdelinger i Danmark og i Faaborg er det endda med en storbutik med rigtigt mange frivillige og mange aktiviteter.
 
Der er 144 frivillige i Faaborg, og viften af aktiviteter er stor – se blot listen her:
 
Røde Kors Butikken, ”Værket”, ”Nørklerne”, Hjælp til Asylsøgere, Vågetjeneste, Støtte til pårørende, kurser i førstehjælp, ferietilbud til børn, julehjælp, driften af ”Havnestuen”, hjælpe den årlige landsindsamling 1. søndag i oktober.
 
Der foregår så utroligt meget indenfor Røde Kors, så naturligvis skal der midler til. Allan viste, hvorledes en  hundredkroneseddel bliver anvendt, det var absolut tankevækkende – og modsat hvad mange tror, så er det kun 6 kroner, der går til administration – hovedparten af hundredkronesedlen går til nødhjælp/katastrofer.
 
Aftenen var ved at gå på hæld, så det var tiden til et par spørgsmål, inden Gildemester Jytte overrakte en kuvert med et pænt overskud til Røde Kors ’ arbejde.
 
Allan Thorsfeldt kunne drage en parallel til Sct. Georgsgilderne, som også har et humanitært mål, og så sluttede en meget udbytterig aften med sangen ”Lykken er ikke gods eller guld”.
 
Med venlig hilsen
 
Inger B.
 
Gildets 75 års jubilæumsfest fredag den 8. januar 2016
 
 
Da vort gilde er stiftet den 16. november 1940, så var den 8. januar den rette dato til at fejre jubilæet  med nytårsgildehal efterfulgt af en storslået jubilæumsfest.
 
 
Gildebrødre med ledsagere, distriktsgildemesteren og gildemester fra Ringe mødtes kl. 18 i Svanninge Sognegaard til Vandrehal.
 
Faaborgs gildemester Jytte Madsen bød velkommen med et glas champagne, og så kunne de 41 deltagere gå ind til Gildehallen, til de festlige toner af Elgars Pomp and Circumstance.
 
 
Gildemesteren syntes (se her) 2015 havde været et godt gildeår. Naturligvis havde der været et par hurdler undervejs. Bland andet skulle der pludseligt findes husly, medens ”Det Gamle Bibliotek”  blev renoveret, men ved fælles hjælp lykkedes det hele.
 
Vi skal være forandringsparate for at se alle de små berigende ting i naturen, men også passe på at stress og jag ikke sluger evnen til undres. Nyd det, når der er tidslommer, man kan fylde op med ting, der interesserer – pludseligt er der alt for mange dage, der er sat kryds ved.
 
Gildemesteren sluttede med et lille Piet Hein digt
 
Der er ting som vil bestå
Gennem altings kaos
Det er dem vi holder på
Ved at give dem fra os.
Glæde, lykke, tryghed, fred
vokser ved at vandre.
Skal din rigdom vare ved,
Strø den ud til andre.
 
 
 
 
 
 
 
Og hermed ønskedes alle et Godt Nytår!
 
Gildehallen lukkedes til de festlige toner af ”Champagnegaloppen”, og efter en lille pause kunne  gildebrødre og gæster finde deres pladser ved de meget smukt pyntede runde borde.
 
På jubilæumsgruppens vegne bød Elsebeth velkommen til en dejlig fest og foreslog Jørn Stensdal som toastmaster. Et hverv Jørn håndterede med ekspertise og humor.
 
En meget vigtig detalje ved en fest er musikken, og det kunne simpelthen ikke gøres bedre og mere festligt end med Orla Møller ved tangenterne, så de omdelte sangark blev flittigt brugt.
 
Under den meget lækre middag var der flere taler, Faaborggildemester Jytte (se her) havde optegnelser fra gamle gildeblade. Der var mange pudsigheder – i 1946 havde man indsamlet mærker, så der kunne sendes 200 liter Vitaminol til Sydslelsvig.
 
I vor tid arbejder gildet også for at skaffe penge til gode formål – loppemarked om sommeren, julemarked i december – det giver pæne overskud til hjælp til spejdernes udlandsture. Byens præster modtager også pæne beløb til  julehjælp. Frimærker er ved at være en sjælden vare, men gildet klipper stadig.
 
Distriktsgildemester John Madsen ønskede tillykke med jubilæet og var stolt over at deltage i festligholdelsen af 75 gildeår.
 
Der skulle jo også være tid til at nyde den lækre menu og de gode vine og snakken på kryds og tværs over bordene, men Ringe Gildemester Hanne Andersson fik ordet og lykønskede Faaborg med de mange år og kunne glæde sig meget over, at vi efterhånden har et positivt samarbejde med virksomhedsbesøg og gildehaller.
 
”Alverden kalder det væmmeligt” blev fulgt at et øredøvende ”Tjikkerlikker”, og så var det dessert-tid, hvor Kirsten Bundgaard fik ordet.
 
Kirsten Bundgaard var pålagt at holde en sjov tale – ”Men hvad sjovt er der ved at blive 75”?  –
 
Kirsten begyndte på Lokalhistorisk Arkiv, som var en guldgrube af oplysninger om gildets tid i Faaborg. Kirsten havde samlet et væld af rigtigt muntre detailler, regler som vi i dag synes er så sjove – regler for påklædning, ingen snak under gildehaller (udløste en bod) – rygning ikke tilladt, dog tænd en cigar, hvis gildemesterens tale er for lang.
 
Bødekassen havde mange indtægtskilder – at bande, at komme for sent, at udeblive uden afbud – bøderne lå i ”Æsken” som skulle bruges til festligheder eller fastsat fornål.
 
Allerede i 1943 blev kvinder tilladt, og den første kvinde optaget . Hvad havde Gildet været i dag uden kvinder?
 
Vi har eksisteret i 75 år er vokset fra 9 til 50 brødre! Godt gået Faaborg Gilde!.
 
Efter kaffen var det Hartvig Fritzen, der tog ordet med en perlerække af morsomme minder fra hans mange gildeår.  Sangen ”Brødre i gildet med ungdoms visioner” fulgtes af B, R, A, V, O.
 
 
Og så indtog en energisk patruljefører Palle scenen og forsøgte at få sin patrulje til at rette ind til ihærdig fløjten – det lykkedes til taktfast sang af ”Vi er børn af sol og sommer”.
 
Aftenen fortsatte så festligt med dejlig musik, der lokkede de danseglade på gulvet, til hjemturen begyndte ved midnatstide.
 
Alle var enige om, at det havde været den mest fantastiske og dejlige jubilæumsfest, hvor intet var overladt til tilfældigheder, så vi skylder Jubilæumsudvalget en meget stor tak for deres initiativ og store arbejde for at få alt til at fungere.
 
 
Med gildehilsen           
 
Inger B
Back to content | Back to main menu