70 års jubilæum - Sct Georgs Gildet i Faaborg

Go to content

Main menu:

70 års jubilæum

Om gildet > Historie
Marie Jakobsen
Gildemester
1982 - 1985
Jeg blev valgt til gildemester i 1982, og var Gildemester til 1985. I denne periode var jeg meget ung, dog havde jeg været med i gildet siden 1971, så jeg tog udfordringen op og havde 3 spændende og lærerige år.
Fra dengang kan jeg huske, at vi havde en riddergruppe, hvor møderne foregik hos Jesse og Svend Guldager, hvor en af os havde et oplæg, som vi diskuterede. Tit og mange gange var det emner der fik stemmerne op i de højere toner. Vi var langt fra altid enige, men respekterede hinandens synspunkter, og havde respekt for det, der havde værdi for andre.
Som ny Gildemester var der meget inspiration at hente blandt ridderne til sine gildemestertaler, og det var også her, man fandt ud af at danne nisselavet, som skulle hjælpe spejderne med gevinster til det årlige julemarked.
Vi fik altid et dejligt traktement, som Søster havde frembragt på Brønden, og Jesse holdt nøje øje med stregen på snapseflasken.
Det var også dengang, man skulle have lang kjole og smoking på til gildehallerne. Det var ilde set, hvis man kom i andet. Desværre var der også gildebrødre, der meldte sig ud af den grund. Sådan er det heldigvis ikke mere.
Det var også i disse år vi havde sommerudflugt til Lyø i ridder Eriks sommerhus, dejlige ture for alle i gildet.
Det var i disse år vores blad ”Gildenyt” så dagens lys, med Stoffer som redaktør, hvor han i mange år skrev sjove og spændende artikler.
Ikke nok med, at vi fik vores eget blad, men så sandelig også en PR mand. Georg Geisler var igennem mange år ham, der talte med aviserne, og ad denne vej fik vi meget omtale om, hvad der foregik i gildet.
Jeg var også heldig at være med til planlægningen af Sct. Georgs Gildernes 50 års jubilæum den 23. april 1983.
Der var gildehal i domhuset med efterfølgende gallamiddag på Landmandshotellet.
Svend Christoffersen (Stoffer)
Gildemester
1985 – 1988
Provincialmester
1992 – 1995
Det var dengang…
der var rigtige Gildebrødre til! – Sludder og vrøvl, for der er heldigvis stadig rigtige Gildebrødre til, bl.a. her i Faaborg, hvor vi er næsten 50 af slagsen.
Men der er alligevel en forskel fra dengang og nu – og med dengang mindes jeg bl.a. da jeg skulle optages i 10. København i ærværdige omgivelser i Admiral Geddes Gård i St. Kannikestræde. Det var med skærf på påklædningen til Væbnere og Riddere. Ordner var en naturlig del på smokingen, og damerne var altid i langt til Gildehaller. Ritualerne var ganske anderledes end i dag, bl.a. blev der råbt trefoldigt hurra for Regenten!
Jeg har haft fornøjelsen af at være Gildemester 3 gange, sidste gang som Provincialmester for hele Fyn inkl. 10 Odense-gilder. I den periode besøgte jeg 19 Gilder og lærte en masse dejlige Gildebrødre at kende.
Ridderhallerne var dengang meget besøgte, jeg tror aldrig vi var under 80 til en Ridderhal, og jeg tænker med stor glæde tilbage på samarbejdet med Bodil Rasmussen, 1. Svendborg og Jørga Wognsen, 4. Odense, som var hhv. Skatmester og Kansler.
Min første periode som GM var i Ballerup-gildet, en Københavnsk forstad under rivende udvikling, og det prægede også Gildet. Der var hver gang 2-3 optagelser i Gildehallen, og da Inge og Hans Rømer Holm blev optaget, var der 5 andre + 2 væbneroptagelser. Alt for mange på en gang til at det var hyggeligt og rart.
Anderledes hyggeligt og velkommende var det at være GM her i Faaborg i 80-erne. Vi havde dengang til huse i Jomfrulågen over Amtssparekassen – lidt trangt, men vi befandt os godt der.
Da Irmgard og jeg blev overflyttet til Faaborg-gildet, var det i en Gildehal, der blev afholdt på Klinten. Det var en dejlig aften, og Fritz Rasmussen
var Gildets pianist, så vi havde musik til sangene. Det var en god beslutning at blive medlem af Faaborg-gildet. Der har jeg aldrig fortrudt. Hver gang vi mødes, får jeg noget med hjem, og hver gang nyder jeg selskabet med jer Gildebrødre.
Så selv om ritualerne er blevet anderledes end dengang, så er lov og løfte det samme at samles om. Og talerne fra Højsædet og sangene fra gildesangbogen giver stof til eftertanke.
Og det er ikke så ringe endda, vel?
Med gildehilsen
-stoffer

Lars Styrbæk Frost
Gildemester
1991 - 1994
Jeg startede med at overtage en opgave fra Ole Mitens, der var gildemester før mig, opgaven hed Polske Børn i Egebjerg Hytten.
Vi havde, sammen med Ringe gildet og 1. Svendborg, påtaget os at lave en lejr for 25 børn og 6 ledere i en uge med et budget på 10.000,00 Kr.
Det klarede vi med stor hjælp fra mange sponsorer, her var Vibeke Halberg fra Svendborg en stor hjælp. Ellers var det Lene og Frede Nielsen der trak det store læs. De boede i Egebjerg Hytten i alle otte dage.
Ellers havde vi i de år Økseløb. Dvs. Faaborg Gildet lavede et løb for de blå spejdere, og trofæet var en ”sølvøkse”.
I 1992 havde vi Læge Carsten Vagn Hansen på besøg som foredragsholder, og det var lidt af et tilløbsstykke. Vi måtte flytte på Toftegårdsskolen for at få plads til de fremmødte tilhørere.
Vi havde været sammen med Carsten Vagn Hansen til landsting i Slagelse året før, og fået denne aftale i stand.
I 1993 havde vi besøg af Biskop Vincent Lind, der fortalte om sin tid som spejder i Sønderjylland under krigen.
Det var lidt af det, jeg kunne huske fra mine år som Gildemester.
At være Gildemester, er et alsidigt job, man skal have god tid, for der er nok at tage vare på.
Med gildehilsen
Lars S. Frost

Grete Hansen
Gildemester
1994 – 1997
Jeg var Gildemester i årene 1994 – 1997, en dejlig tid som jeg ser tilbage på med glæde. Jeg havde et godt samarbejde med dem, jeg var i gildeledelse med. Særlig den periode Rosa og Vibeke var med, kom der gang i aktiviteterne. Det begyndte i december 1995, den dag juletræet på Torvet fik lysene tændt. Vi havde en bod, hvorfra vi solgte gløgg og æbleskiver, og det gik strygende, og det var sjovt.
Den helt store aktivitet, vi kastede os ud i, var det første store kræmmermarked på P-pladsen over for Færgegården i juli 1996. Vi var klar over, at det var en aktivitet, vi ikke selv kunne klare, så vi allierede os med Lions Club, og det blev en stor begivenhed. Vi havde restaurationstelt, hvor vi solgte kaffe og hjemmebagte kager, pølser  pommes frites og øl o.s.v. Der var stort tivoli foruden alle boderne. Folk kom strømmende, og det var en kæmpe oplevelse, men også et stort arbejde.
Det var også i de år, Søsters ”nissebande” lavede fine ting, som de solgte ved pigespejdernes julemarked, og gav overskuddet til pigespejderne.
I det hele taget, var det spændende at være GM. Jeg kom i kontakt med andre Gilder på GM stævner, og det var en stor oplevelse, at deltage i Landsgildetinget i Roskilde. Jeg var til Internationalt stævne, og især distrikternes forsøg på at være med til at bekæmpe narko, var spændende. I 1995 troede man det kunne stoppes, men var ikke klar over, hvilken svøbe det var, og er.
Jeg var glad for min GM tid, det var en stor hjælp til min personlig udvikling, at skrive GM taler og månedlige indlæg til Gildenyt, og jeg har altid varmt anbefalet, at sige ja, hvis man blev opfordret til en plads i gildeledelsen, det er alt arbejdet og tiden værd.
Til lykke og længe leve Gildet ønsker
Grete

Hartvig Fritzen                
Gildemester
1997 – 2000
At sige ja, og blive valgt til at være Mester for ens gilde i en treårig periode, kræver at man er helt afklaret med sig selv, om det ”job” man siger ja til.
Jeg havde, da jeg blev valgt på gildetinget i marts 1997, været gildebror i syv år og syntes selv, jeg var godt indlevet i de ting, der skulle til for at kunne blive mester; at der så kom nogle ting bag på mig med tiden, er vel helt naturligt.
I starten af min ”brodertid” spurgte jeg nogle gange mig selv: ”Hvorfor er du egentlig gildebror,” Det har jeg aldrig gjort efter min mestertid. Jeg synes, at jeg i de mestertaler jeg holdt i de tre år, fik svar på meget af det jeg havde haft oppe at vende.
Jeg vil ikke sige, at min mestertid gav mig et vendepunkt i min gildetilværelse, men jeg fik sat styr på mange af de ting, jeg havde inde på livet, både som menneske og gildebror.
En af de store begivenheder jeg husker, er Nordisk Gildetræf i Faaborg i sommeren 1998. Det var enormt spændende at være med til. Det skulle gerne fungere hele tiden, og det krævede en meget fin tilrettelægning for at en hel uge kunne løbe af stabelen.
Nytårsgildehallerne har altid stået for mig som noget særligt: Man siger farvel til året der er gået, og byder et nyt år velkommen, det var noget særligt der skulle stå i mestertalen.
En særlig gildehal, jeg husker tydeligt, er den, der blev afholdt i Malerimuseet, der var bare en stemning, som ikke kan fås andre steder. Jeg ved ikke, hvad det var, der gjorde det, men den står stadig som noget af det største.
Vore kræmmermarkeder på den store plads ved havnen, var et kapitel for sig selv, det var en helt speciel opgave at gå vagt i de tidlige morgentimer, hvor byen og kræmmerne vågnede, samtidig med at solen stod op.
Gildets ture til Lyng Kirke ved Fredericia, Rodbjerggård og Koldinghus, er noget jeg vil fremhæve. Lyng Kirke med dens helt specielle opbygning, med det bærende træ i midten, var og er stadig, en oplevelse i sig selv. Hvis man ikke har oplevet den, så skulle man unde sig selv, at køre en tur til denne smukke kirke.
Nu er det jo ikke kun for at få oplevelser, man er gildebror, det er også for at opfylde et af vore idealer, der siger: ”At gøre livet gladere for andre.” Det er noget man som gildebror stræber efter, og kan man leve nogenlunde op til det, så er man nået langt.
Jeg har nu været i Gildet i 20 år, og noget af det, jeg har sagt mange gange er, at hvis jeg ikke skulle være gildebror, hvad skulle jeg så være?
Hartvig Fritzen.

Ilse Rosgaard                                
Gildemester
2000 – 2005
Min periode som gildemester i Sct. Georgs Gildet i Faaborg varede 5 år fra foråret 2000 til foråret 2005.
Mange mener, at det er den vanskeligste post i en gildeledelse, men jeg havde prøvet den før i gildet i Nuuk, og lod mig med glæde vælge til gildemester i mit gamle gilde.
At være gildemester er en spændende opgave. Den kræver evnen til at samarbejde med skiftende ledelsesmedlemmer, og den kræver først og fremmest, at man med sine gildemestertaler kan give de øvrige gildebrødre noget med hjem. For de mange vil det sidste være skræmmende, men jeg tror, at når man taler ud af et ædelt hjerte, som den man er, vil andre også lytte til det.
Hvis jeg skal nævne en særlig begivenhed i min gildemestertid, så må det være gildets 60-års jubilæum i år 2000. Det var en spændende og arbejdskrævende opgave, men med mange gode kræfters hjælp, blev det en meget dejlig dag med besøg af spejdere og tidligere gildebrødre til reception om formiddagen, og med en dejlig gildehal og efterfølgende fest om aftenen.
En anden ting, der betød meget for mig i min tid som gildemester, var det flotte fremmøde, der var til alle møder, hvad enten det var gildehaller eller almindelige møder.
Det at være gildebroder har fyldt meget i mit liv, i de 46 år, jeg har været med, det har givet mange venner rundt omkring i hele landet, og det var også årsag til, at jeg tog til Grønland, først for at hjælpe med at få Nuuk-gildets tivoli op at stå, og året efter for at bosætte mig deroppe. Jeg fik 8 år i Gildet deroppe, og kom derefter tilbage til Faaborg-gildet, der stadig for mig, er ”mit gilde”, selvom jeg nu er flyttet til Sønderjylland, og er medlem af 2.  Aabenraa Sct. Georgs Gilde.
Ilse

Jytte Hjorth Madsen                   
Gildemester
2005 – 2008
Lidt fra min tid i gildet som Gildemester, men også fra tiden før.
Som spejderleder i Jørgen Brahe, stiftede jeg bekendtskab med Sct. Georgs Gildet i forbindelse med sølvøkseløbene.
I 1987 blev der holdt et løb ved Trente Mølle. Det var det første løb jeg deltog i sammen med mine minispejdere, men det var en dejlig oplevelse.
I 1988 var vi så inviteret til Trojka Gildehal på Mosegården. Vi var 2 fra Jørgen Brahe som tog imod indbydelsen, det var en dejlig aften, hvor vi fik lidt indblik i Gildet.
Nå, men der gik nogle år inden jeg blev optaget i Gildet. I 2001 blev jeg optaget i Gildet, og i 2004 aflagde jeg væbnerløftet.
I 2005 afløste jeg så Ilse som Gildemester.
Det blev nogle dejlige år som Gildemester. En masse nye kontakter og oplevelser med gildebrødre i vores eget gilde og andre gilder. Jeg deltog i 2 Gildemesterstævner og mange andre ting i gilderegi, det er jo altid dejligt at møde gildebrødre. Jeg fik god hjælp i tiden som Gildemester fra andre gildebrødre, idet der var mange ting, jeg skulle tage stilling til.
Der er et par ting, jeg vil nævne fra min tid som Gildemester. I 2006 hentede jeg Fredslysret i Odense. Dengang var vi på perronen og fik vores olielamper tændt der.
I 2007 sendte vi balloner op ved gymnasiet. Lars Torup fortalte om Sundsøen, og på vandreturen i bakkerne fortalte han om Sebjerg og området. Vel tilbage nød vi den medbragte kaffe og fik en god snak.
Med gildehilsen
Jytte

Marie Jakobsen                          
Gildemester
2008 – 2011
Det jeg husker fra de seneste 2 år er, at vi havde et spændende foredrag med skuespilleren Allan Olsen, vi havde inviteret folk fra byen, spejderledere og gildebrødre fra de øvrige gilder på Fyn, vi fik en forrygende aften.
Ligeledes havde vi foredrag med Wilhelm Stender, som havde været præst i byen, inden han rejste til en Stillehavs ø.
Han fortalte levende om sine år derude.
For år tilbage havde spejderne brug for hjælp til madlavning, når der var kurser og divisionsturneringer. Med Tove Frost som primus motor hjalp vi spejderne på denne måde. Gildet står i dag for julemarkedet, og overskuddet går til enlige mødre og fædre i hele Faaborg. Vi har dog delt penge ud til de forskellige spejderkorps, ved en højtidelighed Sct. Georgs
aften.
I eftersommeren havde vi en spændende tur til Bogø for hele gildet, hvor vi blev kørt rundt i en ”grisevogn” medens traktorføreren fortalte levende om øen, og hvordan der er at bo på en ø med kun 22 fastboende.
Som Gildemester er der meget arbejde, men når man så oplever, at alle møder op til de forskellige arrangementer, og at gruppemøderne kører på et højt niveau, så er det ingen sag at være Gildemester.
Jeg har snart været i Faaborg Gildet i 40 år, og jeg har haft rigtig mange gode minder og minderige oplevelser.
En stor tak til Gildet
Marie
Back to content | Back to main menu