Gruppe 2 - Sct Georgs Gildet i Faaborg

Go to content

Main menu:

Gruppe 2

Om gildet > Nyt fra grupperne > Grupper 2015/2017
Medlemmer
Jette Mosumgaard
Erik Bargsteen
Vibeke Bargsteen
Sonja Jacobsen
Jens Overmark
2017
Vi fortsætter med stærke kvinder der har betydet noget for vort land.
Matilde Bajer, dansk kvinderets- og fredsforkæmper stiftede i 1871 Dansk Kvindesamfund. som en afdeling af det internationale kvindesamfund i Genève.
Association international des femmes.
Hun var formand det første år, og hendes mand, Fredrik Bajer, var rådgiver og sekretær. Meget imod hendes vilje stemte de danske kvinder foreningen ud af det internationale kvindesamfund samme år.
I protest mod Dansk Kvindesamfunds upolitiske linje stiftede hun sammen med Johanne Meyer i       Matilde Bajer 18401934
1886 Kvindelig Fremskridtsforening, der kæmpede for kvinde-, freds- og arbejdersagen. Denne blev i 1893 optaget i Dansk Kvindesamfund, hvorefter Matilde Bajer (M.B.) blev formand i Københavnskredsen. Hun blev med sin mangeårige indsats i kampen for politisk medbestemmelse en hovedkraft bag opnåelsen af kvinders valg- og stemmeret i 1915.
Den direkte anledning til stiftelsen af Dansk Kvindesamfund kommer fra Schweiz.
Forslaget kommer fra en mand, viderebringes af en mand, men føres ud i livet af en stærk kvinde, Pauline Matilde Theodora Bajer, født Schlütter, som blev støtter af en række kvinder. At kvindesamfundet bliver dansk og ikke internationalt er resultatet af en voldsom debat, som får M.B. til i en årrække at lægge sine kræfter andre steder for derefter at vende tilbage til Dansk Kvindesamfund.
I december 1870 skriver Cand. polit. Aleksis Petersen, som er på studieophold i Genève, til Fredrik Bajer, at der er stiftet et internationalt kvindesamfund. Han kender til Fredrik Bajers engagement i kvindesagen og foreslår, at man stifter en dansk komite. Aleksis Petersen synes, at komiteen skal hedde Comttè local du Nord Scandinave i forventning om, at en sådan komite skal omfatte de tre nordiske lande.
Da Kvindelig fremskridtsforening bliver opløst i 1904, bliver M. B. igen aktiv i Dansk Kvindesamfund. hun bliver næstformand i Københavnskredsen fra 1905 til 1909 og medlem af styrelsen i 1917. Ægteparret Bajer bliver i øvrigt æresmedlem i Dansk Kvindesamfund for deres store rolle både i stiftelsen og arbejdet sidenhen.
Ligesom Fredrik Bajer er M.B.s støtte i hendes arbejde med ligestilling, er M.B. sparringspartner for Fredrik Bajer i hans fredsarbejde. Desuden grundlægger hun i 1906 Danske Kvinders Fredsforening sammen med Sophie Alberti. M.B. arbejder aktivt på at få sin mand nomineret til Nobels Fredspris. Det lykkes, og i 1908 får han prisen sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson
M.B. får i 1931 Kongens Fortjenstmedalje i guld for sit kvinde- og fredsarbejde. Hun dør i en alder af 94 år i 1934. Da havde hun været enke i 12 år. er M.B. sparringspartner for Fredrik Bajer i hans fredsarbejde. Desuden grundlægger hun i 1906 Danske Kvinders Fredsforening sammen med Sophie Alberti. M.B. arbejder aktivt på at få sin mand nomineret til Nobels Fredspris. Det lykkes, og i 1908 får han prisen sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson
M.B. får i 1931 Kongens Fortjenstmedalje i guld for sit kvinde- og fredsarbejde. Hun dør i en alder af 94 år i 1934. Da havde hun været enke i 12 år.
Næste møde er hos Jette d. 20. april kl. 19:00
Erik
15. februar 2017
Møde hos Jens d. 15. febr.  Vi lagde som sædvanligt ud med at klatre rundt i kalenderen for at få de travle pensionisters aftaler til at nå sammen.
 
Så fortalte Jette i serien om danske kvinder der burde være kendte - også i vore dage: Elisabeth Ouchterlony, født 1842. Svensk far, officer, dansk mor. Familien flyttede til Frederiksberg 1852. Faren døde 1866 og efterlod sig en større formue, så moren, Elisabet og en søster Mathilda havde udsigt til et liv blandt det bedre borgerskab.
 
Mathilda giftede sig med en svensk officer, så det startede sådan - men Elisabet havde fået en veninde, Mathilde Fibiger; hun kendte Fredrik og Matilde Bajer. Fredrik fik hende til at skrive i Tidskrift för Hemmet, et svensk kvindesagsblad.
 
Det satte åbenbart noget i gang hos Elisabet!
 
En kort tid var hun lærerinde på N Zahles skole, men åbnede et par år efter, 1871, selv - sammen med Tagea Johansen en pigeskole for piger fra mindrebemidlede familier hvor forældrene ikke havde ambitioner for døtrene. Godt nok var håndarbejde, ,,pigefag” højt i skolens program, men det var ,,drengefaget” regning også.
 
Elisabet var ikke selv god til ,,at regne den ud”, så skolen fik økonomiske problemer. Moren - også velhavende - støttede, men hendes svigersøn - i mellemtiden avanceret til svensk general, fik Mathildas og Elisabeths mor umyndiggjort. Han bestyrede sviger-mors økonomi (Man aner stof til en god film her). Elisabet skulle så have en arvepart udbetalt - men den svenske general kom i vejen. Skolen måtte sælges i 1887.
 
Andre ting blev gjort. Tilbage i 1868 oversatte hun Z Topelius’s ,,Børnefortællinger” og andet fra svensk. 1871 udgav hun ,,Historiske Fortællinger for Ungdommen”.
 
Her var bl a kvindehistoriske emner. I 1880erne skrev hun om københavnske hændelser for Bornholms Tidende, til oplysning for bornholmerne
 
I 1885 blev der strejke hos de murerne i København. Hun blev fanget af sagen og fik sympati for socialismen. Hun skrev bl a i et blad: ,,Hvad Vi Vil”. Bladet var Kvindeligt Fremskridtsforenings hovedorgan. Det var da også Elisabet der havde fået ideen til den forening. (Ikke sammenligneligt !
 
Det var da også Elisabet der havde fået ideen til den forening. (Ikke sammenligneligt med nutidens Fremskridtsparti). Med sig havde hun Matilde Bajer. De to var medstiftere af Dansk Kvindesamfund, men gled over i en kritisk fløj: Kvindernes stemmeret og valgbarhed skulle med i programmet!
 
Så var der socialdemokrater der havde fået nok! De ekskluderede syv revolutionære socialister. Det fik Elisabeth til at skrive et indlæg til deres forsvar i socialdemokratisk presse 1889. Så revnede partiet! Elisabet var ude efter partiets formand, der nærmest var genstand for persondyrkelse.
 
Og hun var med til at stifte Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti - det lyder drabeligt, men skal vel nærmest sammenlignes med Socialistisk Folkeparti i Aksel Larsens tid, da der var lidt krudt i partiet!
 
Trods alle sine socialdemokratiske/socialistiske sympatier var hun religiøs nok til at være medlem af Katolsk Apostolsk menighed i København.
 
Trods religiøsiteten nød hun stor respekt i socialistiske kredse på grund af offer-villighed, inspirerende evne og en sympatisk personlighed.
 
Da hun døde 1890 - alt for ung - var der fagforeningsfolk med faner til begravelsen for at vise en af socialismens få kendte kvindelige agitatorer af velhavende, borgerlig herkomst den sidste respekt.
 
Hun døde barnløs - men familienavnet lever stadig i Sverige. Om det så er fra far-brødre, eller nogle af generalens efterkommere har valgt at antage formors familienavn.
 
     Elisabet var med til at oprette Socialistisk Vælger-   
 
  og Diskussionsforening 1889
 
 
  Næste møde hos Sonja d.
 
 
2017
Vi fortsætter   med kendte kvinder.
  
Denne gang   fortalte Sonja om Mathilde Fibiger (1830—1872)
  
Hvem var   Mathilde Fibiger så? (billedet)
  
Hun var   forfatter, og første betydelige fortaler for
  
Kvindefrigørelsen   i Danmark.
  
Hendes   debutroman Clara Raphael handler om ulig-hed mellem kønnene og kvindernes   manglende ud-viklingsmuligheder. Clara skriver til sin veninde:
  
”For første   Gang i mit Liv føler jeg Sorg over jeg ingen Mand er … Er det med Rette at de   halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjæf-tigelse? Eller har   Vorherre skabt os af et ringere Stof end Mændene.”
  
Bogen vakte   stor offentlig debat, fordi ligestillingskravet var politisk kon-troversielt,   og fordi det var usædvanlig klart udtrykt og begrundet af den kun 20-årige   forfatterinde.
  
MF voksede op   omgivet af begavede idealister: “for meget, baade af skarp Forstand og farlig   Følelse”, skrev fætteren Johannes F. om familien. Faderen var officer og   militærforfatter. I 1830 blev han leder af den nyop-rettede militære højskole   i Gjethuset på Kongens Nytorv, og her blev MF født som den yngste af ni børn.   Moderen levede følsomt hengivent for sine børn. Hjemmets atmosfære var præget   af litterære, politiske og natio-nale interesser; drengene blev uddannet ved   militæret eller universitetet, mens pigerne hovedsageligt fik deres viden fra   skønlitteraturen. Børnene tegnede og skrev digte og dramaer, som de selv   opførte. I 1835 blev fade-ren afskediget fra højskolen og forflyttet til   provinsen på grund af uover-ensstemmelser med ledelsen og sit åbent   demokratiske sindelag. Herefter gik det tilbage for familien. Forældrenes   uforligelige temperamenter og dårlige økonomi førte til separation i 1843. MF   og hendes søstre havde fulgt moderen tilbage til Kbh.; ved hendes død i 1844   opløstes hjemmet, og søstrene måtte tidligt forsørge sig selv inden for de få   arbejdsområder, som stod kvinder åbne. MF boede i denne periode hos sine   søskende og hos faderen i Kbh. I 1849 rejste hun til Lolland som huslærerinde   hos en skovriderfamilie på Maltrupgård nær Sakskøbing. Her skrev hun   brevro-manen Clara Raphael og sendte manuskriptet til ◊J.L. Heiberg for at   an-mode ham om at stå for udgivelsen. Kort før jul 1850 (1851 på titelbladet)   udkom bogen med Heibergs omhyggeligt skrevne forord.
  
Clara Raphael   spejler det demokratiske og nationale opbrud, som præge-de årene 1848-50,   hvor Enevælden blev afskaffet, og Danmark var i krig med Tyskland. Romanen   består af 12 breve, hvoraf Clara Raphael skriver de 11 til veninden Mathilde.   De samfundsmæssige bevægelser har inspi-reret Clara til at forlade den tante,   hun bor hos, for selv at gøre nytte som guvernante i provinsen. I de første   otte breve skildrer hun sit nye landlige miljø i en muntert ironisk tone; hun   kommer i et modsætningsforhold til de lokale beboere med sine   ligestillingsidéer, men lover at bruge sit liv på at kæmpe for “Damernes   Emancipation”. I de sidste to breve fortæller hun om mødet med den unge baron   Axel. Hans frieri til hende sætter løf-tet på prøve, men han indvilliger i at   indgå et platonisk ægteskab, som tillader Clara at holde sit løfte. Debatten   om bogen, der strakte sig over første halvdel af 1851 og omfattede 11   flyveskrifter og mere end 25 artik-ler i aviser og tidsskrifter, blev kaldt   Clara Raphael-fejden. De politiske yderfløje afviste kvindeemancipationen;   højrefløjen, repræsenteret af bl.a. forfatterne Meïr Goldschmidt og Jul. Chr.   Gerson, ville bevare det traditi-onelle kønsrollemønster, mens venstrefløjen,   repræsenteret af Frederik Dreier, anså kvindesagen for ubetydelig ved siden   af den sociale revoluti-on. Herimellem stod reformorienterede socialister som   Rudolph Varberg, liberale som forfatteren Hans Egede Schack, konservative som   N.F.S. Grundtvig og feminister som Fanny Normand de Bretteville, Pauline Worm   og Athalia Schwartz, der arbejdede for at åbne flere samfundsmæs-sige   udfoldelsesmuligheder for kvinder. MF udgav selv to skrifter som indlæg i   fejden, Hvad er Emancipation? og Et Besøg; i det sidste tog hun afstand fra   de idéer om platonisk ægteskab, der havde været en anstøds-sten for   kritikken. Heiberg blandede sig ikke i debatten; han støttede tan-ken om   kvindens frihed til åndelig udvikling, men stod fremmed over for politiske   krav om ændringer i kønsrollerne.
  
MF ville   skaffe kvinderne frihed til at udvikle deres egen identitet på lige fod med   mænd men hun ønskede ikke, at de skulle blive ligesom mænd. På Fredrik Bajers   opfordring meldte hun sig dog ind i Dansk Kvindesam-fund ved dets stiftelse.   “Min Virksomhed ligger jo indenfor Emancipatio-nens Omraade, og om   Forfatterinden end er død, saa lever jo Arbej-dersken,” skrev hun til Bajer i   1871.
  
Næste gr.   Møde d. 15-02 kl. 19:00 hos Jens
  
Damernes   emancipation = Kvindernes frigørelse
  
Erik
2016
         
Gruppe 2   holdt julefrokost hos Jette og Bjarne. Vi havde delt opgaverne, eller rettere   maden imellem os,, så det hele ikke hvilede på en person.
  
Vi havde en   rigtig god aften, med god mad og drikke.
  
Vi fraveg   vores emne, (om berømte/berygtede kvinder) for en gangs skyld, men derfor   blev der diskuteret alt fra den stående højtid, gildets ve og vel, og til den   verden vi lever i, eller kommer til at leve i.
  
Vi huskede   også at få klaret de forskellige tilmeldinger, og fastsat vore næste møder.
  
Vi ønsker   alle i gildet, og deres samlever et rigtigt godt nytår.
  
Erik
16. november 2016
         
Gruppen holdt   møde hos Sonja d. 16. november.
  
  
Landbrug! Meget gammel og god idé. Faktisk ca. 50   millioner år, iflg. nogle forskere. Rigtigt! Der var ikke mennesker den gang,   men vi taler om myrer: Bladskærermyrerne henter blade og laver fin og   frugtbar kompost af dem, planter de nyttige og næringsrige planter i   komposten, passer og høster dem når de er modne. De planter er bakterier,   udvalgte gror i mørke og godt passet og bevogtet af myrer. Smarte myrer.   Ideen er så god at vi også fik den, så vidt man véd fik vi tidligst begyndt   for 30 000 år siden.
  
  
 Nu er det ikke alle myrer der driver   landbrug, nogle bor f. eks. i træer som selv laver kamre og gange til myrerne   - nok hjulpet af duftstoffer, som den slags myrer bruger. Det skader ikke   planterne, der også får fordele af det, for kommer der nogle små eller store   og begynder at æde planterne, så forsvarer myrerne deres hjem og generer   planteæderne der så lunter et andet sted hen.
  
  
 Så er der myrer, der holder slaver:   Andre myrer der bliver overfaldet og frarøvet deres pupper; de fangne bliver   passet af slavejægerne indtil de bliver voksne, så optages de i tuen som   arbejdere til de dør af alderdom eller andet. Så tager slavejægerne af sted   igen. . .
  
  
 Også nogle små myrer får andre myrer til   at gøre arbejdet for sig. De bor i de stores tue men i deres egne snævre   gange. Så er det nemt at snuppe lidt mad, de lever beskyttet i de stores tue   og behøver aldrig at besøge den farlige verden udenfor. Så vidt vides har de   store ikke nogen fordele af den ordning, men hvem véd? Måske bliver tuen   bedre ventileret af de smås gange, så der skal mindre arbejde til de store   for at få frisk luft.
  
  
 Danske planter med kan benytte myrer.   Vores forårsbebudere, violerne, har frø der er forsynet med en lille   madpakke. Madpakken lokker myrerne til at slæbe frøene ned i deres tuer,   madpakken ædes, frøene gør ikke. Smager måske ikke godt eller er for hårde at   bide i. Men frøene blev spredt og det passer violerne.
  
  
Alle kender   vel til at nogle myrer holder kvæg (Det fandt myrerne også på længe før vi):   Bladlus har bagkrop der af facon ligner et myrehovede. Hvordan regnede   bladlusene det ud? Når en myre møder sådan én, føler myren på bladlusen om   det er en af familien, bladlusen slipper en dråbe sukkervand, myren slikker i   sig. Skidt med hvilken ende dråben kommer fra og man spiser ikke den man får   lækkert foder af. Den passer man på, så hvis mariehønselarver eller andre   rovinsekter er ude, slås man for sit kvæg.
  
  
  
 Et sted mere overgår myrerne os: Den   største kendte by målt i indbyggertal ligger ved Middelhavets kyst. Ca. 300   km lang og vist nogle få kilometer bred. Alle myrerne der er af samme art   (DNA kontrolleret). Er der nogen der tør gætte på hvor mange myrer der er i en   sammenvokset tue på ca. 800 kvadratkilometer.
  
  
 Der skulle vist være ca 5000 i en dansk   skovmyretue på vel nok 8 kvadratmeter, så I har noget at gå ud fra!
  
  
          Jens
12. oktober 2016
         
Den 12.   oktober holdt gruppe 2 møde i Haarby, hvor vi diskuterede samtalespil. Det   blev en meget livlig diskussion, så det trak så meget ud, at vi måtte udsætte   Jens’s indlæg til næste gang, som er den 16. november hos Sonja.
  
  
  
Vi opnåede   en, syntes vi, fin konklusion, som blev nedskrevet, og bliver senere overrakt   til vor Gildemester. Under kaffen havde vi en livlig samtale om alt udenfor   Gildet.
  
  
Erik
  
24. august 2016
         
Vi havde møde   hos Jens d. 24. august, men havde stort mandefald. Jette og Bodil var   desværre forhindret p.gr.a sygdom.
  
  
Sonja havde   arbejdet hårdt ved computteren, og fundet 2 kvinder, der havde gjort sig   bemærket i det danske samfund.
  
  
Helga Larsen. 1884—1947
  
Hun voksede   op i et fattig hjem, med en mor som var alene forsørger, så hun måtte arbejde   6 timer dagligt efter skoletid på et maskinstrikkeri fra hun var 9 år gammel.   For at bidrage til hjemmets opretholdelse, og det lykkedes hende ikke som   voksen at få råd til en faglig uddannelse. Hun blev bryggeriarbejderske som   sin mor.
  
  
Moren var   aktiv i fagbevægelsen, og Helga fulgte i hendes fodspor; først som kasserer i   Kvindelige Bryggeriarbejderforbund for København og Omegn (1903). I 1909 blev   hun bedt om at blive formand i samme forbund, samtidig som hun fik plads i   Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejderforbund.
  
  
Hun var   blevet gift i 1907, og hendes mand sympatiserede ikke med hendes nye tiltag.
  
Fra 1913 – 44   sad hun i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, og 1944 – 46 var hun   rådmand for Magistratens 2. afdeling, hvor hun arbejdede for de dårligst   stillede i hovedstadsområdet.
  
  
Den danske   grundlove blev ændret i 1915, så også kvinder kunne stille op til   Folketingsvalg, og Helga Larsen var en af de fire kvinder, som fik plads i   Folketinget ved valget i 1918. Folketinget havde den gang til sammen 140   repræsentanter. Hun var den første arbejderkvinde i Rigsdagen.
  
  
Helga Larsen   var et stilfærdigt hårdtarbejdende menneske, der politisk vandt respekt   gennem sit solide, velunderbyggede arbejde, og blev med årene mødt med stor   tillid. Hun hører hjemme blandt de politiske pionerkvinder, der var med til   at bevise, at valgretsforkæmperne havde haft ret i deres påstande om, at også   kvinder evnede at sætte sig ind i vanskelige problemstillinger, selv når de   manglede enhver uddannelsesmæssig forudsætning.
  
  
Fanny Jensen, Fanny Haraldine Alfrida Jensen,   11.10.1890-9.12.1969, minister. Født i Horsens, død i Bolbro var   fabriksarbejderske på Kirks Telefonfabrikker i Horsens og formand for   Horsens-afdelingen af Kvindeligt arbejderforbund 1912–35. Hun var tillige   1924–30 medlem af Horsens byråd. Fra Horsens flyttede hun 1935 til København for   at blive forbundssekretær, og 1937–47 var hun forbundsformand, fra 1943–47   tillige medlem af Kbh.s borgerrepræsentation. Da Hans Hedtoft dannede   regering 1947 blev hun minister uden portefølje "med særligt henblik på   hjemmenes, husførelsens og børnenes interesser inden for sociale og   forsyningsmæssige områder og på selverhvervende kvinders interesser".   Socialdemokratiet satte netop i disse år stærkt ind på at få kvinder med i   politik, bl.a. ved opstilling til folketingsvalg – Fanny Jensen. var netop   selv blevet valgt i Roskildekredsen. Selv om hun var en respekteret   fagforeningsleder havde hun dog ikke gjort sig stærkt gældende; da hun så   ydermere fik et så udflydende ministerium uden embedskontor var der adskillig   misnøje blandt partiets kvinder over den placering kvinderne fik i   regeringen. Det viste sig da også at Fanny Jensen ikke fik nogen reel   politisk indflydelse; tilmed pegede hendes taler rundt om i landet mere i   retning af de idealer vedrørende kvindens stilling der hørte en tidligere   generation til eller i bedste fald ikke pegede fremad mod en   selvstændiggørelse gennem faglig uddannelse. Hun har formentlig også selv   følt, at hun ikke havde fundet sin plads, for ved regeringsomdannelsen 1950   bad hun selv om sin afsked. Fanny fortsatte i folketinget til 1953.
26. juni 2016
         
Fodbold,   cykeltour . . .  Og hvad så?
  
Næ, vi vil ha   oplevelser hvor vi selv deltager. Så vi mødtes hos Erik og Vibeke d.26. juni   kl 10. Vi havde valgt at tage til Assens for at se Ernsts Samlinger. Det var   der nogle af os der havde haft planer om længe, og nu skulle det være. Vi var   på stedet en god halv time senere. Lidt for tidligt i forhold til åbningstid.   Nå, så tussede vi ned og kiggede på Plums Gård, en imponerende træbygning med   en fortid som den kendte (?) Købmand Plums ejendom (Siger Torø nogen noget?).
  

  Og så op til Ernst. Med guide (rundtur altid med guide, derfor bestilles   tid), der til gengæld virkelig vidste noget om museet. Ingen nok så   spidsfindige spørgsmål kunne hyle hende ud af det. En del af museet er i familiens   beboelseshus, indrettet omkring 1930. Så man kunne også få en idé om hvordan   det bedste borgerskab boede dengang, selv om museumsindretningen må have   opfyldt boligen noget mere end dagligdagen havde været til.
  
  
  
Hvem var så   Ernst? Der var et par af dem: Far og søn, første i den forbindelse var Johan   Niels Ernst (1867 - 1924). Han grundlagde 23 år gammel som uddannet guldsmed   værksted og forretning. Nu er guld pokkers dyrt og der var ikke SÅ mange   velhavere i Assens og omegn, måske derfor blev der oprettet en   sølvvarefabrik, der en tid havde ca. 50 ansatte. Og så havde han samlermani,   især for gamle sølvting.
  
Den slags har   det med at brede sig. Sønnen Frederik fik penge til sin tiårs fødselsdag   (1902) og i stedet for legetøj og slik købte han et tinkrus fordi det var   pænt. Han samlede hele livet: Sølv - først 1700-tals, men det bredte sig.   Porcelæn, (mærkevarer fra fabrikker i Europa og Fjernøsten), glas, malerier,   møbler, tæpper, ure. . . Når man begynder som tiårig og bliver 84, (og har   midler), så bliver det en del. Havde nær glemt at fortælle at han var   uddannet sølvsmed - selv om han egentlig hellere ville have været sanger.
  
  
,,Hvis jeg   ser noget der er pænt må jeg eje det”. Og kan man ikke få originalen så kan   vellykkede kopier gøre det. Så dem fik han ,,bare” lavet.
  

  Mange af tingene er virkelig pæne, men der var også nogle der måske var lidt   kitsch - men igen, imponerende håndværk. Vi fik også lov at kigge ind i en   afdeling, der ikke var officielt åbnet endnu. Rent museum, men ikke mindre   spændende.
  
  
  
Vi var enige   om at det var en rigtig god oplevelse.
  

  Men gamle spejdere skal ikke kun være i ,,støvede” (det var det ikke) museer,   så vi fortsatte til Helnæs, hvor vi spiste medbragt mad, med udsigt til   Lillebælt, og solskin (Vibeke havde arrangeret turen så det var der også styr   på) og en del af Helnæs’ natur. På Helnæs kan man nemt bruge en hel dag uden   at kede sig. Nu valgte nogle at køre til fyret. Udsigten derfra kan også   anbefales. Andre havde ,,lige” været der og kørte til kirken, der sørme var   åben.
  

  Så havde man hørt om en antikbutik der skulle være ud over det sædvanlige.   Den besøgte vi også. Interessant men der blev vist ikke handlet så meget.
  

  Så lige ned til Helnæs Strand hvor vi sluttede med medbragt kaffe.
  Næste gruppemøde ved mig d. 24. august kl. 19:00                     
  
  
På gruppens vegne, God sommer!
  
Jens
  
  
2016
         
Vi fortsætter   med vores emne. ”Kendte danske kvinder”
  
  
Denne gang   var det Jens der havde fundet ingen mindre end Danmarks første kvindelige   minister Nina Bang. Født Nina Henriette Wendeline
  
  
Hun blev født   6.10. 1866 i København, og hendes forældre var stabshornblæser, krigsråd   Heinrich August David Ellinger (1826-1914) og hustru Charlotte Ida   Friedericke Preuss  (1834-83.
  
  
Nina Bang var   foruden at være Danmarks første kvindelige minister, en af de mest   fremtrædende kvindelige pionerer i dette århundrede Hun var marxist og   glødende socialdemokrat, men hun havde et ambivalent forhold til kvindesagen,   men feminist var hun ikke.
  
  
Hun voksede   op som nr. syv af ni søskende i en beskeden middelklassefamilie, der var   præget af borgerlige og konservative holdninger. Familien var indvandre fra   Tyskland. Han blev udnævnt til dirigent for et militærorkester i 1868. Nina   Bang har haft sine egne meninger allerede som barn. Hun har selv fortalt, at   faderen ofte kaldte hende ”den røde”. Trods moderens tidlige død, og en stram   økonomi kom alle børnene i privatskole. Flere af hendes søskende blev   lærerinder, og en bror blev professor og konservativ politiker. Selv fik hun   en akademisk uddannelse.
  
  
Hun tog som   privatist studentereksamen på Københavns Universitet i 1889, og samme år   begyndte hun et historiestudie. Hun var en af 8 kvinder mellem 314   studerende. Hun flyttede til Frederiksberg og finansierede studierne ved at   undervise på Schneekloths Latin- og Realskole og Laura Engelhardts Skole.
  
  
  
På   Universitetet mødte hun den 5 år yngre præstesøn Gustav Bang, og det
  
  
blev starten   på en livslang kærlighed.
  
  
  
I 1892 udgav   de to en Danmarkshistorie for skolebørn på et historisk-materialistisk   grundlag. Lærebog i Danmarks Historie. Nina og Gustav blev gift i 1885, og   meldte sig begge ind i socialdemokratiet til trods for deres konservative   rødder.
  
  
  
Gennem   studierne fik hun et indblik Øresundstoldregnskaberne, og dem brugte hun til   at belyse at økonomien var det grundlæggende i samfundsudviklingen. Dette   bevirkede at udgive tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund,   og senere udkom der 6 bind, hvoraf hun kun udgav de 2 første. De resterende   blev først skrevet efter hendes død af nationaløkonomen Knud Korst.
  
  
Hun blev   ansat som journalist på Social-Demokraten, og her skrev hun om   arbejdskvindernes betingelser.
  
  
Hun var   stærkt optaget af kvinders arbejdsforhold.
  
  
  
Ved dannelsen   af den første socialdemokratiske regering i 1924 blev Nina Bang udnævnt til   undervisningsminister, og hun blev dermed verdens første kvindelige minister.   Hendes ambitioner var skolesystemet og læreuddannelsen. En af hendes første   opgaver var at rense ud i ledelsen på Det Kgl. Teater, reducere de 6   direktørstillinger til en.
  
  
I sin sidste   tid som minister var Nina Bang syg, og efter valget i 1926 fortsatte hun som   medlem af landstinget. Hun døde i 1928, 61 år gammel. Gennem hele sit   voksenliv arbejdede hun for at forbedre arbejderklassens og ikke mindst   arbejderkvindernes vilkår.
  
  
  
Først efter   20 år kom der en kvindelig minister Fanny Jensen, og det var i 1947.
  
  
I 1999 på   75-års dagen for udpegningen af Nina Bang, indstiftedes Nina Bang-Prisen, der   hvert år skal tildeles en ung, lovende kvindelig politiker.
  
  
Erik
2016
         
Gruppe 2 var   samlet hos undertegnede, hvor Jette fortalte om Birgit Filskov forfatteren   fra V. Åby, og hendes bog, der har været under vejs i 11 år.
  
”Anne løb med   soldater"!
  
  
Dengang   fjenden var her, var det dem, hun løb med. Helt åbenlyst løb hun med dem. Med   knejsende nakke og vuggende hofter promenerede hun arm i arm hen ad fortove   og gader med de uniformerede.”
  
Beskrivelsen   af tyskertøsen Anna står at læse i 74-årige Birgit Filskovs bog ”Barnet i   Trækvognen”.
  
Bogen er   hendes første udgivelse i 11 år.
  
  
Den forrige   bog ”Guldbæltet kredser omkring en række erindringsglimt fra 1950’ernes   Danmark i en vestjysk provinsby.
  
  
Hun startede   sit forfatterskab med en digtsamling der blev offentliggjort i tidsskriftet   Hvedekorn i 1964, og siden er det blevet til 7-8 digt- og novellesamlinger.
  
Noget af   hendes udgivelser er lidt specielle, idet hun ofte gentager situationerne set   fra flere vinkler.
  
F.eks: ”   pigen i den hvide kjole går mellem vinduerne i den store sal på 1’ste sal i   det store hus. Hun kigger ud ad vinduerne, samtidig med, at hun studerer sit   eget spejlbillede. Gulvet i salen knirker”
  
Den sætning   gentager forfatteren men set fra en person i rummet, en der kommer ind i   rummet, og en der står på plænen uden for huset. Vi syntes det virkede meget   forvirrende, og har derfor besluttet at Jens skulle finde en anden   novelle/roman af forfatteren, og undersøge, om det er en normal udlægning fra   hendes side. Dette skal foregå næste gang hos Jette.
  
Erik

            
Vi var meget   flittige på sidste møde hos Sonja.
  
Vi nåede   endnu en kendte danske kvinder, nemlig Madam Mangor.
  
Anne Marie   Mangor blev født Bang i 1781 i København.
  
Hun blev gift   med Valentin Nicolai Mangor i 1880. Han døde imidlertid i 1812, og efterlod   Anne Marie 31 år med 3 små døtre.
  
Hun havde   dårligt til dagen og vejen, men enkelte slægtninge hjalp hende,
  
men der måtte   arbejdes ihærdigt, og der måtte spares på alt.
  
Det er   imidlertid ændrede på hendes liv, var udgivelsen i 1837 af Koge-bog for små   Husholdninger . Det materiale hun brugte, stammede fra hen-des egne   optegnelse nedskrevet gennem årene, dog beregnet til sin egen husførelse, og   mange bekendtskaber bidrog med opskrifter. Alle opskrif-ter blev nøje   gennemgået og afprøvet inden de blev offentliggjort.
  
Bogen fik   stor udbredelse, og i 1887 havde man nået 28 oplag de fleste på 3000   eksemplarer. Senere kom en fortsættelse af kogebogen, i 1840 ud-kom Syltebog   for små Husholdninger. Denne foreligger i 22 oplag.
  
Under krigen   1864 skrev hun Kogebog for Soldaten i Felten, der kort gav anvisning på natur   forplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig må-de.
  
Papir og   trykning leveredes uden vederlag af Madam Mangors kommissi-onsboghandler og   bogtrykker, og den lille bog fordeltes i mange tusinde eksemplarer som gave   til armeen, hvor den gjorde stor fyldest.
  
I 1843 udgav   hun En Bedstemors Fortællinger for sine Børnebørn, en samling småhistorier   for børn indtil 10 års alderen, og senere udkom Tan-te Cousine, en   karakterskildring af selvoplevede be-givenheder.
  
Madam Mangors   døtre var efterhånden blevet gifte, og da hendes forfatterskab gav hende gode   indtægter befriede det hende for de bekymringer hun havde haft tidligere.
  
I hendes   hyggelige, om end tarvelige hjem samledes ofte en livlig kreds af ældre og   yngre slægtninge og venner, der følte sig stærkt tiltrukne af den   varm-hjertede husfrue.
  
Erik

            
Oliedronningen Vitta Lysgaard.
  
Vitta blev   født i Århus 1930 og blev bortadopteret til et indremissionsk par i vest   Jylland.
  
Barndommen   var præget af en streng opdragelse med salmesang og tæv.
  
Som 17 årig   blev hun gravid og smidt ud hjemme fra. Vitta blev gift med sin kæreste og   barnets far, Peder Lysgaard. Efter mange små jobs som ikke gav de store   afkast, blev de forpagter af en Gulf- tankstation i Her-ning, og det satte   gang en godt skjult iværksætter trang.
  
I 1958   startede de sammen med en fætter Uno-x-kæden som blev en torn i øjet på olie   industrien. Den gjorde alt for at forhindre at der blev bragtDerfor startede   Vitta og hendes mand et rederi Herning Shipping for at forsyne deres   benzinselskaber, som ud over Uno-X var der også kommet Din-X til i Sverige.
  
Vittas mand   Peder døde i 1967 og hun stod tilbage som enlig mor til fire børn og en stor   forretning.
  
Hun overtog   direktørposten og forsatte firmaet som stødt voksede. Uno-X stationerne var   nu i både Danmark, Sverige og Norge.
  
Vitta skød   penge i et mindre nødlidende medieselskab, hvor hun påtog sig at været   mediechef og hun købte et lille flyselskab. Samtidig begyndte hun en karriere   som kunstmæcen. Et engagement, der betød at hun kunne bryste sig af at have   spillet en hovedrolle i realiseringen af Herning kunst-museums succes.
  
Herning nåede   at udnævne Vitta Lysgaard til kommenenes første kvindelige æresborger.
  
Vitta døde i   2013, 83år gammel.
  
Sonja

            
Nyt fra   rækken om ukendte danskere, der ikke burde være det. Ukendte altså! Denne   gang begyndte vi godt nok i England. Og med emnet computere. Det betyder som   bekendt beregnere, og sådan nogle var ansat til at behandle og beregne større   mængder af ny viden. Edward Charles Pickering var direktør for Harvard   Observatorium 1877 til 1919. I de tider skete der en vældig udvikling i   astronomien. Kiggerterne blev forbedrede, spektrografer blev anvendt og man   fandt på at fotografere himmelrummet: Når man fotograferede i timer kunne man   få billeder at lyssvage objekter der ikke kunne ses med det blotte øje, og foto   af samme område med et par års mellemrum kunne vise om noget flyttede sig i   forhold til noget andet. Det gav stjernetåger, asteroider og kometer, der så   skulle beregnes på for at finde baner m v. Pickering var ikke tilfreds med   sine ansatte. Det kommenterede han med at hans husholderske kunne gøre det   bedre end dem. Det endte på en eller anden måde med at hun blev ansat. Og   Pickering havde ret. Willia-mina Fleming var effektiv, præcis, omhyggelig og   billig!
  
  
Kvinder fik   ikke så meget i løn som mænd. Så kunne der ansættes flere for de samme penge.   Det hjalp også at enken efter en amatørastronom donerede en generøs sum   penge. Så ansatte Pickering flere damer, officielt The Harvard Computers - i   almindelighed Pickerings Hareem. Det gav pote: 1890 udkom et katalog over   10.000 stjerner med klassificering og det hele. Nå ja, så var der også   Williamina Flemings 59 gaståger og godt 310 variable stjerner. I Danmark blev   der samme år født en pige, Julie Marie Vinther Hansen. Hun blev student 1910   og ville fortsætte indenfor forsikring, men Københavns Universitets   Astronomisk Observatorium havde en leder, der fik øje på den kvikke pige og   sørgede for hun fortsatte og blev Danmarks første kvindelige mag scient i   astronomi. 1922 blev hun første kvinde der blev ansat som embedsmand ved   Københavns Universitet. Ny lov 1921 om kvinders lige ret til ansættelse (dog   ikke som præster og militære). Hun var, som man vidste, meget dygtig og   beregnede bl a banerne for et par småplaneter nær Jupiter. Ud fra teorien om   Lagrangepunkterne, der er steder nær store planeter hvor tyngdefeltet holdes   i balance af plane-ten og Solen. 1939 udnævnt til astronom og fik Tagea   Brandts rejselegat (Kvinder der har gjort sig bemærket ved stor indsats indenfor   kunst eller videnskab) Beløbet var 10.000 kr - vist noget nær en million i   dagens va-luta. Så til USA, Japan og USA igen. Hjemturen blokeret af   Verdenskrigen. På grund af sine resultater blev hun optaget i Martin Kelloggs   Fellowship. Det gav adgang til arbejde ved University of California. Og ny   udmærkel-se: Annie J Cannon Award in Astronomy. Efter krigen kunne hun vende   hjem til København. Ridder af Dannebrog 1956. Pensioneret 1960 som 70-årig,   og tog så til et elsket feriested i Schweiz - og døde en uge efter! Man havde   undt hende et længere otium. Men der er en lille krølle ekstra. En finsk   astronom, Liisi Oterma, fandt engang i 40-erne en småplanet som hun af   respekt opkaldte efter frk Vinter: Vinter-hansenia. Den er nr. 1544 i en   fortegnelse over den slags.
  
Jens
December 2015
Gruppemøde/julefrokost
Mødet skulle holdes hos Bodil, men blev lavet om, så mødet skulle holdes hos Jette, men i sidste øjeblik blev det igen lavet om.

Vi blev inviteret til julefrokost hos Bodil og Flemming. Så dejligt i orkede at have os alle.

Alle mødte op med hver en ret, så det blev til en rigtig julefro-kost, sild, og ikke mindst Flemmings dejlige friskfangede fiskefileter, som Bodil havde renset og stegt.

Alt smagte himmelsk, dog var jeg, ja nok alle imponeret over Jens 's ostebord, Jens spiser ikke ost, men hans søde kone, ville os alle det bedste, tak.

Jeg fortalte om mit seminar i Vejle, (integration af indvan-drere), hvor jeg var inviteret med, som repræsentant for Sct. Georgsgildet i Danmark. Mere om det senere.

Vi havde en dejlig aften, spillede pakkespil, hyggede og snakken gik.
Tusind tak for en dejlig aften.

Vil også ønske alle i Gildet en rigtig glædelig jul og et godt nytår
Gildehilsner fra gruppe 2
Elsebeth.


Vi mødtes hos Jette i Aastrup. Bodil havde sendt afbud, resten kom. Som sædvanlig ordnede vi først verdenssituationen (Lars Løkke lyt og lær!).

Aftenens emne var Inge Lehmann - efter en idé om at finde kendte personer, der ikke er det - har I hørt om hende? Verdensberømt dansk forsker. Født i akademikermiljø 1888. Far var Danmarks første psykologiprofessor. Moster var kvindesagsforkæmper, og mor til Lis Groes. Begyndt skolegang på Fællesskolen. Den var forud for sin tid: Alle havde håndarbejde, skolekøkken og idræt (f eks fodbold). Blandede klasser. Rektor Hanna Adler.

Fortsatte på universitetet, matematik og fysik, med et år i Cambridge til sidst. Mandsdominerede englændere! Stresset, så syv år i forsikringssel-skab (Beregnede præmier og andet dataarbejde.) Retur til universitetet. Magister i matematik og fysik. Mere matematik i Hamburg.

1925 fik hun arbejde i det der blev Danmarks Seismologiske Institut. Hanna Adler hjalp til: hendes nevø Niels Bohr fik et tip om frk. Lehmanns evner. Hun var med til at opbygge instituttet og skulle tage sig af instrumenter, administration og PR. Og oprette og fjernstyre stationer i Scoresbysund og Ivigtut. Forske kunne hun gøre hjemme. Det gjorde hun så!

Deltog i en del kongresser selv om hun ikke var forsker (ville Danmark ikke kun sende én, hendes chef?) og benyttede dem til at opbygge et netværk af seismologiens topfolk.

Danmarks Seismologiske Institut blev på den tid regnet blandt de fem bedste i Europa, Lehmanns fortjeneste. Hun ville gerne koordinere stationernes resultater. Det fik hun lov til. Det gav anseelse, især da hun sammenlignede resultater fra seismogrammer fra hele verden, dem kunne hun rekvirere, og hun havde en særlig evne til at aflæse dem. Hjemmearbejde med små sedler der blev fordelt i havregrynspakker (EDB uden elektronik).

Jordens indre var vist ikke flydende! Der var nogle bølger der viste noget andet. Vrøvl, det er bare ekkobølger fra undersiden af jordens skorpe. Hun udgav et skrift om emnet, det blev optaget i fagets fornemste tidsskrifter, anerkendelse, ikke mere. New Zealand blev hærget af stort jordskælv 1929, tydelige resultater på alverdens seismogrammer og frk Lehmann samlede og sammenlignede. Jorden HAR en fast indre kerne! De sidste fagfolk bøjede sig i 1938. Medstifter og leder af Dansk Geofysisk oceanografi, metrologi, geologi og seismologi.

1950 med i europæisk samarbejde. 1951 fik instituttet i København fornemt besøg fra Lamont Geological Observatory: Maurice Ewing. De kendte hinanden og han var imponeret af hendes resultater, og inviterede hende over. Med adgang til alle resurser! Hun forskede så der flere måneder. Påviste at magmaen var forskellig fra kontinent til kontinent.

Hjemme igen blev hun indstillet til professor i geofysik. Bohr foretrak en anden og Bohr var jo toppen af pyramiden! Flest mente Lehmann var bedst. Kompromis - kun én kunne få - ingen fik!
Lehmann gik så på pension i utide (65 år). Og så gik det stærkt. Hun blev inviteret til USA med alt til forskning til rådighed. Meget blev udgivet. Bl a om The Lehmann Disconnection i jordskorpen.
Hendes resultater blev også brugt til at beregne Sovjetunionens atombomber.

Mange udmærkelser og æresdoktorgader. 1971 fik hun Bowiemedaljen, fagets absolut højeste udmærkelse. Af festtalen: Man forstår, hun nu får resultater, nu hun ikke skal holde liv i Scoresbysund og andre tidsrøvende ting. Hun var da 83.

Nørd? Absolut! Men tid til ski i Norge og Alperne og bjergbestigning om sommeren.
Næstsidste æresdoktorgrad: København -68 (Endelig en dansk). Hun døde -93, nær 105 år.
og SÅ var der Jettes gode bord!

Næste møde hos mig d. 19. nov. kl. 19.
Jens

2015
Vikingetiden (800-1050).
Under vikingetiden dukkede de første konger op, hvis magtområde stort set svarede til det nuværende Danmark. Navnet Danmark er kendt fra udenlandske kilder fra omkring 900 e Kristus, og på dansk grund nævnes det første gang på kong Harald Blåtands runesten i Jelling omkring 965. I slutningen af vikingetiden hørte endda dele af England og Norge under den danske konge.
Altså vikingerne stammer hverken fra England - Norge eller Skotland, som de påstår, men fra Danmark.
Vikingerne blev beskyldt for at plyndre og slå ihjel, det gjorde de også: råbende og hujende stormede de vejrbidte vikinger i land på den britiske ø med deres sværd og økser.Vikingerne plyndrede klostre og huggede adskillige mennesker ned, hvor-efter de stak til søs igen og forsvandt.
De følte ingen skam ved at myrde og plyndre - tværtimod.
Der blev bygget vikingeskibe, slanke og hurtige, som kunne fragte vikin-gerne fra Danmark til England på få dage.
Vikingeskibenes flade skrog betød, at skibene kunne manøvreres helt op på stranden eller op af floder, der blot var en meter dybe.
Vikingetidens togter rakte fra Amerika til Bagdad.
Allerede i 800-tallet slog vikingerne sig ned på Færøerne og Island og især Island blev hjemsted for et blomstrende og barsk vikinge-samfund.
Nogle vikinger nåede helt til Konstantinopel, hvor de tog hyre som liv-vagter for kejseren. Andre tog så langt væk som Bagdad og solgte bl.a. skind til arabere.
Før vikingetiden var ovre, var nogle af vikingerne østpå blevet så integre-ret i nutidens Rusland og Ukraine, at det ikke længere gav mening at kalde dem vikinger.
Elsebeth

2015
Gruppe 2 holdt sit første møde hos Vibeke. Vi manglede 2 personer, nemlig Sonja, der var arbejdsramt (overarbejde) og Jens, der stadig vandrer rundt oppe på Island. Men der var vigtige ting at diskutere;
Hvad skulle vi have af emne, hvem skulle være gruppeleder?
Ja spørgsmålene var mange. Gruppeleder gik forholdsvis let, det blev Elsebeth, og undertegnede blev på demokratisk-diktatorisk vis valgt til skri-verkarl. Så var der emnet, vi skulle arbejde med. Det gav megen diskussion frem og tilbage, men endelig enedes vi med at vælge emnet "Vikinger" med den påhæftelse, at hvis vi kørte sur i det, var der mulighed for at skifte emne hen af vejen.
Aftenen sluttede som sådan en næsten altid gør med løs snak over kaffen.
Næste møde er hos Elsebeth d. 23. september kl. 19:00 hvor Elsebeth lægger ud med sin viden om Vikingerne
Erik

Back to content | Back to main menu